- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
347

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

347

og seer sit Skib og sin rige Ladning i Havsnød, og han samler
sin Sjel paa Tabet, og gaaer derfra, sigende til sig selv: det er
Din egen Skyld, at Du ikke forsikkrede det — mon han da egent-
ligen bliver glad, hvis der kom en Matros løbende efter ham og
sagde: man seer Skibet igjen, det er ikke gaaet under, og han
vendte om, og Matrosen tog Kikkerten for at see derud, og siger:
ja nu er det igjen borte!

Sandt, hun betyder noget Andet end et Kjøbmandsskib
og en rig Ladning· At den hele Begivenhed maa betyde hende
saa lidet som muligt, er mit Ønske, mit inderligste; men selv
om hun modtog det Brev, hun idag vil modtage, leende, selv
om hun betragtede det som et Glædesbudskab, at hun nu var
fri fra en Byrde, gid det var saa, men selv om det var saa, mig
hjalp det ikke. Hvad jeg har oplevet i mit Inderste, at jeg har
staaet paa Mulighedens yderste Spidse og seet den yderligste
Forfærdelse, Følgen af at have staaet der og af Synet er det,
som vil forfølge mig. Saare hende, hvis jeg betyder noget Saa-
dant for hende, at jeg kan det, vil jeg ikke; jeg ydmyger mig
under Forholdet og under min Skyld, og saaledes vil jeg tage
Afsked med hende. Af Prøverne troer jeg at have seet nok til
at vide, at Virkelighedens Forfærdelse ikke vil blive saaledes,
at jeg undflyer Noget ved ikke at see den.

Jeg skrev et Brev til hende, saaledes: For ikke oftere at
gjøre Prøve paa, hvad der dog maa skee, hvad der, naar det
er skeet, vel vil give Kræfter, som disse behøves: saa lad det
være skeet. Glem fremfor Alt Den, der skriver dette; tilgiv et
Menneske, der, om han end formaaede Noget, dog ikke formaaede
at gjøre en Pige lykkelig.

At sende en Silkesnor er i Østen Dødsstraf for Modtageren;
at sende en Ring bliver nok her Dødsstraf for Den, som sender
den.

Nu er det skeet, som en Beruset tumler jeg omkring, jeg kan
neppe gaae, Jntet samle. Der er jo heller Intet at samle. Disse
Øieblikke ere jo som Hyphen eller Bindetegnet mellem to Ord.

Hvad skeer? Store Gud, hun har været paa mit Værelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free