Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
for den høieste Begeistring i Alles Ligelighed); og den adæqua-
teste Form for denne Sandhed er, at jeg bedrager ham, thi
ellers var det jo muligt, at han tog Feil, og lærte Sandheden
af mig, og var bedragen derved nemlig, at han troede at have
lært den af mig. Jeg veed det vel, at Pluraliteten, jeg vilde
indvie i min tvivlende Tankegang, vilde smile ad mig, og dadle
min Letsindighed, thi det Bedaarende det var Alvor. Mig
kan det ikke forstyrre uden at gjøre mig skyldig i en Jnconses
qvents, og det kan da ikke skee, da jeg ikke ønsker at betroe mig
til Nogen, at jeg ikke selv skulde tage Feil, og mene, at jeg
skulde gaae ud for at forkynde denne Paaholdenhed, istedenfor
at holde paa mig selv. Thi hvert Menneske være paaholdende,
saa bliver Gud den ene rundhaandede.
Bedst men ogsaa tungest har jeg lært dette ved mit For-
hold til hende, hvor den ønskende Sympathi bestandigt har
villet gjøre Undtagelse, hvor jeg indtil Fortvivlelse har ønsket
at kunne være Alt for hende, indtil jeg i Smerten lærte, at
det er uendeligt Høiere at være slet Intet for hende. Det trøster
mig, at jeg i mit Forhold til hende aldrig har bildet mig ind
at være Lærer, eller kaldet til at sige et Par formanende Ord.
Om den Viseste anvendte 6 Timer af Dagen paa et Menneske,
om han anvendte 6 andre til at betænke, hvorledes han bedst
skulde gjøre det, om han vedblev dermed i 6 Aar, han var en
Bedrager, hvis han vovede at sige, at han væsentligen havde
gavnet ham. Og denne Tanke er for mig idetmindste Begei-
stringens dybeste Væld· Sprog, Kunster, Haandfærdigheder
o. s. v. kan det ene Menneske lære det andet, men i ethisk—religieus
Forstand kan den Ene ikke gavne væsentligen den Anden. Og
derfor er det skjønt og er det begeistrende at udtrykke dette i
Bedragets yderste Anstrængelse, thi et Bedrag under ethisk
Ansvar er ingen Magelighed, og kan altid hanile op med de
formanende Ord. Det trøster niig nu, da alt det Senere er
skeet, at hun intet den Lærendes Forhold har til mig, hvilket
kunde forstyrre. Hvad jeg har yttret det har jeg yttret sont
var det til mig selv jeg talte, og jeg har hverken gjort Gestis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
