Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
engang var lykkeligt for os. Naar da Foraaret spirer i Ung-
dommen, da vilde jeg mindes hende; naar Løvet skygger, da
vilde jeg hvile i Erindringen af hende, i Aftenen som Som-
mertaagen samler sig, da vilde jeg see hendes Billede, ved den
stille Sø, naar det hvisler i Sivet, vilde jeg mindes, ved Havets
Kyst, naar Skibet kommer, vilde jeg indbilde mig, at jeg skulde
møde hende, indtil den eensformige Bølge vuggede mig hen
i Erindringen, hos min gamle Konditor vilde jeg søge dens
Spor, og ofte, ofte bedrage mig selv, som gik jeg til hende.
Men jeg tør det ikke; for mig er der ingen Vexel i Aarstider,
som der for mig ingen Vexel er, Erindringen blomstrer ikke i
min Haand, den er som en Dom over mit Hoved eller som et
gaadefuldt Tegn, jeg ikke veed med Bestemthed om, hvad det
skal betyde. Turde Adam vel erindre Eden, turde han, naar
han saae Tidsel og Torn for sin Fod, turde han sige til Eva:
nei! saaledes var det dog ikke i Eden, i Eden, o! erindrer Du,
turde Adam gjøre dette? End mindre da jeg.
d. 27. Mai. Midnat.
Glemme hende? — det er umuligt. Min Bygning er
styrtet sammen. Tungsindig var jeg, men i dette Tungsind
var jeg en Sværmer, og hiin min Ungdoms trøstesløse Tanke,
at jeg duede til Jntet, var maaskee kun Sværmeriets Form,
fordi jeg fordrede en Idealitet, under hvilken jeg segnede. Denne
Hemmelighed vilde jeg gjemme i mig selv og i denne Hem-
melighed en Gløden, som vel gjorde mig ulykkelig, men da
ogsaa ubeskrivelig lykkelig. Tidlig kun altfor tidlig troede jeg
at have seet, at den Begeistring, man finder paa Gader og
Stræder, er af en saadan Art, at jeg ikke vilde have Lod og Deel
i den. Da vilde jeg danne mit Ydre koldt og hjerteløst, for intet
Fælledskab at have med det Sminkede eller det Selvbedragerske
Det var en stolt Idee, som en Tungsindig kan hitte paa den.
Men om man end skreg høit mod mig, at jeg var en Egoist,
jeg vilde, at Ingen maatte have Ret imod mig. Alt dette er
S. Kierkegaard. VL 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
