- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
387

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

387

mig paa Alvoren i mit Forhold til hende. Havde det ikke været
saaledes fra Begyndelsen, havde jeg ikke Skridt for Skridt seet
det Comifke og under dets Opfyn bevaret mig det Tragiske,
da vilde formodentligen, hvis det skeer, at hun bliver en Andens,
enten en vis Lidenskabelighed (hvilken ikke er Alvor trods al
sin Heftighed) eller Latteren (paa en ubeføiet Maade i sin
Separation fra det Pathetiske) have faaet Magten over mig.
Det er nemlig comisk, at jeg er en Skurk, og hun Den, som
vil døe, nu da det viser sig omvendt. Men dette Stød kan jeg
vel udholde, thi min Pathos er frelst lige fra Begyndelsen.
Min Pathos stammer ikke fra hende eller fra hendes heftige
Udbrud, den er min Sjels Inderlighed. Derfor kan Omskif-
telsen ikke spille med mig, jeg holder Ideen fast, og det Comiske
udenfra har ingen Magt over mig. At jeg har troet Alt, hvert
et Ord as hende saa alvorligt, som det er et Menneske muligt,
at jeg føler mig bunden derved saa fast som et Menneske kan
det, er slet ikke comisk. Om hun slet ikke mente det, gjør her
aldeles Jntet til Sagen, om hun ligesom Jacob v. Thyboe siger:
wir haben uns bedacht, gjør her aldeles Jntet hverken fra eller
til. Ja havde jeg troet det blot i Kraft af hende, fordi hun sagde
det, havde jeg troet det i Tillid til hendes Vederhceftighed,
saa var jeg comisk, og havde i en vis Forstand allerede været
det. Men jeg har troet hende, fordi hun stod i det ethiske For-
hold til mig, saa det var min Pligt at troe, jeg har ved mig selv
givet hendes Ord Evighedens Vægt for mig, fordi jeg respeks
terede Forholdet, hendes Ord og Kjole har jeg ikke lagt mit
Liv an paa. Derfor har jeg seet det Comiske ligefra Begyndel-
sen, og netop derfor kan jeg i al Evighed ikke blive comisk. Jeg
kan frembringe det Comiske hvad Øieblik jeg vil, men jeg vil
det ikke, og dette er Controllen sor min Pathos, at den ikke
er hæftig og blind — og derved comisk.

Saaledes staaer Sagen, selv i det Tilfælde, at hiint hvis
skulde indtræde; jeg er og bliver uforandret.

25-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free