- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
404

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401

kan læse Skrift, har kun hvad han har hørt at holde sig til, om
det staaer der saaledes som det blev forelcest veed han ikke, og
hans Underskrift bliver intetsigende; den Anden har det Byrde-
fulde i at skulle indestaae ene for Begge, uagtet jo Dokumentet
skulde være gjensidigt. Saasnart jeg skulde have en virkelig
Tilgivelse, maa hun kunne sætte sig ind i min Tilstand, ellers
bliver hendes Tilgivelse ligesom en skriftlig Erklcering as Den,
der ikke kan læse Skrift, ja hendes Tilgivelse er endnu mindre,
fordi Den, der ikke kan læse Skrift, derfor meget godt kan for-
staae, hvorom Talen er, men en Tilgivelse af Den, der ikke kan
eller ikke vil forstaae, hvorom Talen er, er ligesaa intetsigende
som en Bevilgning paa en Ansogning af Den, som ikke veed,
hvorom det er der ansoges. See! derfor har jeg ingen Til-
givelse. Jeg har troet at ære hende mere ved ikke at franarre
hende en saadan, jeg har gjort, hvad jeg troede at skylde hende,
eller rettere det er paa hendes Vegne skeet: Tilgivelsen er bleven
mig gjort saa vanskelig som muligt. Mit Brud med Virkelig-
heden var af den Beskaffenhed, at det er en simpel Consequents,
at en egentlig Tilgivelse af hende er utænkelig, thi denne vilde
netop bestemme mig i Continuitet med Virkeligheden.

Dette er Sagens Stilling i Tiden. Hvad Evigheden angaaer,
da er det mit Haab, at vi der ville blive hinanden forstaaelige,
og at hun der vil tilgive mig. J Tiden bliver det en dialektisk
Braad i min Smerte, der saaret mig paa mange Maader, fordi
den forstyrrer min Livs-Anskuelse saavel i Retning af Sympathi
som i Retning af Bedraget· Der er noget ængstende i, at et
Bedrag, om det end er nok saa fromt og velmeent, skal have
den Magt; og den Mulighed vil jo altid blive tilbage, at Bedraget
kan faae en epigrammatisk Kraft til at satirisere. Det mest
Poetiske er ogsaa det mest Ethiske. Det vilde af hende være
mest poetisk at blive mig hengiven eller at blive sig selv tro i
sin Forelskelse, og dette vilde ogsaa være den forfærdeligste
Hævn over mig. Enhver prosaisk Hævn gjor eo ipso mit Ansvar
lettere, fordi den er mindre ethisk·

Hvor er Tilværelsen saa eonseqnentl Der er ikke Noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free