- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
407

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

407

d. 24. Juni. Midnat·

End ikke hvad jeg her skriver er dog min inderste Mening.
Saaledes kan jeg ikke betroe mig til Papiret, om jeg end i det
Skrevne seer den. Hvad kunde der ikke skee? Papiret kunde
komme bort, der kunde komme Jldlos hvor jeg boer, og jeg
leve i Uro, om det var brændt eller om det var til, jeg kunde
døe og altsaa efterlade mig det, jeg kunde gaae fra Forstanden
og mit Inderste være i fremmed Vold, jeg kunde blive blind,
ikke selv finde det, ikke vide, om jeg stod med det i Haanden uden
ved at spørge en Anden, og ikke vide om han løi, om han læste
hvad der stod der eller noget Andet for at forske mig ud.

Crindre det kan jeg og hurtigere end den korteste Deel
af et Øieblik Lessing har dog Uret naar han siger, at det Hur-
tigste, hvad der er hurtigere end Lyden og Lyset, er Over-
gangen fra Godt til Ondt; thi endnu hurtigere er das Zugleich
det Paaeengang. Overgangen selv er jo dog en Tid, men det,
der er paa eengang, er hurtigere end al Overgang. Overgangen
er dog en Bestemmelse af Tid, men den Jil, i hvilken hvad
der engang var og aldrig er glemt er nærværende, uagtet det
jo var nærværende, denne Jil er det Hurtigste af Alt; thi den
er saa hurtig, at det jo kun var en Skuffelse, at det var borte.

d. 26. Juni. Morgen.

Jdag for et Aar siden.

Jeg byder mit hele Liv for Bryllupsdagenz og vi er jo
To. Nei! det er vi ikke, thi hun byder ikke saaledes-, hun vil
stride men ogsaa have en Fremtid. Det forstaaer sig, hun skal
heller ikke lade sin Ære og sin Stolthed i Stikken. Jntet Ham-
merslag·

Jforgaars gik Passiaren ufortrodent som altid. Vi talte
om min Afskedigelse, og at det var det klogeste, hun kunde gjøre,
naar jeg skulde raade. Følgen vilde blive, at jeg snart vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free