- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
409

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

409

d. 30. Juni. Midnat.

Hvad er saa mit Liv andet end ond Møie! Min Existents
er lutter molimjnaz jeg kan ikke komme tilbage til mig selv.
Om det i Tiden nogensinde skal skee, veed jeg ikke. Og bliver
jeg fri, saa jeg atter kan slutte mig sammen, saa kan jeg have
ondt nok ved at udskille det Fremmedartede, som jeg dog egent-
ligen ikke vil adskille. Bliver jeg fri, da bliver dog den Bekymring
i min Indesluttethed, at hun er bleven forandret.

Saaledes ligger en Musling ved Havets Bred; den aabner
sin Skal for at søge Næring, et Barn stikker en Qvist imellem,
saa kan den ikke lukke sig. Endelig bliver Barnet kjed deraf, vil
rive Qvisten til sig, men der blev en Splint tilbage, Og Mus-
lingen lukker sig; men inderst itide lider den igjen og kan ikke
faae Splinten reven ud. At der er en Splint, kan Jngen see,
thi Muslingen har jo lukket sig, men at den er der, veed Mus-
lingen.

Dog bort med Mismod, det er et Bedrag mod hende, og
min Sjel væsentligen fremmed. Var det den jodiske Ypperste-
præst forbudet, at sønderrive sine Klæder af Sorg, fordi det var
et for lidenskabeligt og for stærkt Udtryk, saa er det ogsaa mig
forbudet at blive mismodig, fordi det er for apathisk og for svagt.
Men, at jeg er bleven mismodig et Øieblik, viser mig, at jeg
første Gang i mit Liv har troet min Forstand mod hende. Hvad
den kunde sige mig, har jeg altid vidst, men jeg har ikke villet
det. Indtrykket af hiint Møde har givet min Forstand Over-
vægten.

Min Sympathi bringer mig dog tilsidst til Bettelstaven.
Det gaaer mig som hiin Engelskmand, der kom i Pengefor-
legenhed uagtet han havde en Note paa 500L i sin Haand —
men Jngen kunde bytte den i Landsbyen, hvor han var. Men
skal Sympathiens Yttring være ligesom at vexle en større Møntz
jeg troede, at Sympathien var som hiin Skilling i Fortunatus’
Pung, man giver den bestandig heel ud og beholder den bestandig
heel tilbage, vil man vexle den, saa forsvinder Trylleriet. See
dette trøster mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free