- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
412

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-112

anden at see igaarastes, og om hun sik en Anden, var, at vi To
ikke sik hinanden at see igaaraftes, fordi hun var andetsteds ude.
Og hvis var Skylden? Ja Skylden var min. Men vilde eller kunde
jeg dog nu handle anderledes end jeg har handlet, hvis det
Første antages at være skeet? Nei! Jeg sortryder det Første
Fra det Øieblik har jeg handlet efter redeligste Overlæg og af
yderste Evne, som jeg ogsaa havde gjort det Første, indtil jeg
indsaae min Vildfarelse.

Men taler Evigheden da saa letsindigt om Skylden? Tiden
gjor det idetmindste ikke; den vil nok lære fremdeles hvad den
har lært mig, at et Liv er noget mere end igaarastes. Men Evig-
heden vil jo ogsaa helbrede al Sygdom, give den Dove Hsrelsen,
den Blinde Synet og den Vanskabte Legemets Skjønhed,
saaledes vil den ogsaa helbrede mig. Hvilken er min Sygdom?
Tungsind. Hvor har denne Sygdom sit Sæde? J Indbildnings-
kraften, og Mulighed er dens Næring Men Evigheden tager
Muligheden bort. Og var denne Sygdom mig ikke tung nok i
Tiden, at jeg ikke blot leed, men ogsaa blev skyldig ved den?
Den Vanskabte har dog kun den Smerte at bære, at han er
vanskabt, men hvor forfærdeligt, hvis det at være vanskabt
gjorde ham skyldig!

Saa være da, naar Tiden er forbi for mig, mit sidste Suk
til Dig, o! Gud, for min Sjels Salighed, det iiæstsidste være
for hende, eller lad mig sor sorste Gang igjen være forenet
med hende i det samme sidste Suk!

d. s. Juli. Mtdnav

Idag har jeg seet hende. Hvor besynderligtl En Tordenregn
gjorde mig det nødvendigt at flygte ind hos ham min gamle
Conditor, hvor jeg ikke har været siden hine Forventningens
Dage: erat in eo vieinio wnstrinu qua-dum. En saadan Barbccrs
bod svarer nærmest, sagde Lærere-in til hvad en Conditor
cr hos os. Eo sodobamus plerumque, dum illc kaldet-.
Regnen var hnrtigt forbi, Luften mild og indbydende, Alt sor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free