Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
det, men intet Ord i Retning af Sympathi; hun tog endogsaa
temmelig koldt derimod, det glæder mig, thi det beviser, at
hun er træt.
Jeg gik. Ved Middagstid kom jeg igjen. En absolut Beslut-
ning giver Rolighed, en Beslutning, der har gjennemgaaet
Forfærdelsens Dialektik, gjør uforfærdet. Koldt og bestemt sor-
kyndte jeg, at det var forbi. Hun vilde hengive sig i de hæftigste
Yttringer af Lidenskab, men for forste Gang i mit Liv talte jeg
befalende. Det er forfærdeligt at skulle vove det, og dog var
det det Eneste. Oni hun var kommen Døden nær for mine Øine,
jeg havde ikke kunnet forandre min Beslutning. Min Ubevægethed
hjalp hende, og hvad der var det dunidristigste Foretagende,
gik af i al Orden. Endnu et Forsøg gjordes der paa sympathetisk
at bevæge mig, det blev uden Virkning. Endeligen bad hun mig
stundom at tænke paa fig, det blev lovet i en skjodeslos Tone,
maaskee meente hun det ikke stort, til Gjengjeld meente jeg det
for Alvor.
Saa er det forbi. Veelger hun Skriget, saa vælger jeg Smer-
ten; og af at skrige bliver man træt, hun er det maaskee allerede;
Smertens Tour vil komme til mig og atter komme.
Hvad lærer min Forstand mig om Anvendelsen af de to
Maaneder med Hensyn til hende? Hun vil ikke sorge livsfarligtz
deels er hendes Lidenskab ikke meget dialektisk i Inderlighed,
deels vil Ingen kunne skaffe hende en saa begunstigende Situa-
tion, som hun har havt: at skulle forfærde mig den Skyldige,
at skulle bevæge mig ved sin Lidelse. En Deeltagendes Omsorg
kan ikke lægge Estertrykket paa Smertens Udbrud i Sammen-
ligning med min Nærværelse Reflexionen vil ikke let saae fat
i hende, thi hun har nu gjennemgaaet et betydeligt Cursns.
Hvad him selv kan hitte paa vil ikke blive meget i Sammenlig-
ning med hvad jeg allerede tilstrækkeligt o: indtil Vænnnelse
har perseetioneret hende i. Hun vil ingen Sympathi kunne
reise for mig, er der en lille Rest, vil den snart qvæles. Det vil
aldrig falde hende ind, om hun ikke skulde have lidt at bebreidc
sig, at hun dog kunde have handlet anderledes mod mig. ·Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
