- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
429

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

429

Stand (thi Kjærligheden er den absolute Lidenskab) han skilles
ved Fulberts Vrede ak! og ved hans Grusomhed; Romeo føler
ikke Familiehadet som det Adskillende, fordi det ogsaa gjennem
Pietetens Forhold til Faderen rører sig i ham, det er Familie-
striden, der virkeligen skiller ham fra Julie; Axel føler ingen
Samvittighedsskrupel ved det nære Slægtskab, og Valborg
forstaaer kun, at de elske hinanden, det er Kirken ved sin udvortes
Magt, der skiller dem ad: tag Hindringerne bort, og hine Ulykke-
lige ere de lykkeligste af alle Elskende.

J vor Tid tager ulykkelig Kjærlighed sig ikke ud. Man seer
Romeo og Julie, men veed ikke ret, hvad man skal gjøre deraf,
i det Høieste græder Galleriet virkeligen, forøvrigt offrer man
snarere Shakspeare end Julia en Taare, og man føler sig i
Theatret i en næsten piinlig Situation. Dette kommer nu ganske
simpelt deraf, at Kjærligheden som al Lidenskab er bleven den
existerende Slægt dialektisk. Man kan ikke fatte en saadan umid-
delbar Lidenskab, og selv en Urtekræmmersvend vilde i vor Tid
kunne sige Romeo og Julia forbausende Sandheder. Det kunde
nu synes, at denne Mislighed lod sig overvinde ved at drages
indenfor Stykket og der bringes til Bevidsthed, saa Publikum
ikke vilde føle sig ganske fremmed i Theatret men idetmindste i
Urtekræmmersvenden gjenkjende sig selv. Ulykken er, at det
hjælper ikke, thi saa maatte Urtekræmmersvenden, en nøktern
Philosophus, en Assistentshuus-Forvalter, eller hvilken anden
Forstands-Repræsentant man vilde bruge, gaae af med Seierenz
thi Sagens luslidte Side er jo netop Sandheden. Skete dette
ikke, saa vilde Romeo og Julie ikke blot staae Tilskuerne frem-
mede, men tabe i deres Øine som halstarrige Personer, hvis
Død ikke var tragisk men velfortjent ob oontumaoiam mod
al Raison. Shakspeare har jo ogsaa modsatte Anskuelser repræ-
senterede i sit Drama, men hans definitive Pathos gjør ham
selv lige saa sikker, som Romeo og Julie ere udialektiske i deres
Lidenskab.

Naar nu Menneskene forsmaae Poesien, og dog ingen
høiere Lidenskab have, hvad kan faa deraf blive Følgen? Natur-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free