Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
at indsee, hvad der er skjult for den mere Eenfoldige, hvor vigtigt
hans Liv er for Staten, at naar han lever længe, saa staaer
Ingen til at trænge; men Begeistring er det ikke. Al Begeistring
ligger i Uendelighedens Lidenskab, hvor Peer og Povl med
samt deres Klogskab forsvinde som et Jntet. Gud hjælpe Poe-
sien, ved Politikens Hjælp sættes den paa Vand og Brød!
Allerede Aristoteles har inddeelt Menneskene i: Jxozoyotz
yszocogootz 7102c»2e«. Politikerne komme sidst, end sige da
Endelighedens Politikere, der forsage Uendelighedens Liden-
skab, de komme aller sidst eller rettere bag efter; det gjør tyndt
Ol altid. J Tro paa sig selv er der ingen Begeistring endnu
mindre i Troen paa sin Smule Kræm1nerklogskabz al Begeistring
hviler enten i Troen paa sin Lidenskab eller dybere i Troen
paa et Forsyn, der lærer Een, at selv det største Menneskes
Død er en Spøg for et Forsyn, der har Legioner Engle i Bag-
haanden, og at han derfor resolut skal gaae i Døden og lade
Forsynet om hans gode Sag, og Digteren om hans Efter-
mæle. Som man da sjeldent seer en ulykkelig Elsker i vor Tid,
saa seer man ligesaa sjelden en Martyr i Politikens Verden,
men derimod er der almindelig Concurrence om: ,,Fanden
gale mig at have været villig dertil, ja at være det, hvis man
ikke indsaae at det var større o. s. v.«; og Politiken har en talløs
Skare as titulaire Helte og Martyr-Volontairer, ikke under
Vaaben, men intet poeula· De have Alle hiint Heltedødens
Høimod, men ogsaa ved en ligesaa heltemodig Viisdom ind-
seet, ,,at det var bedre for det Hele, for Samfundet, at de skyldte
Menneskeheden at leve — og klinke.« Der er et Skridt tilbage
og dette er et sandt non plus thra, det er naar en saadan
kandestøbende Generation af Livsassurandeurer opfatte det
som en Uretfærdighed af Poesien, at den ikke vælger sine Helte
blandt de værdige Samtidige. Men man gjør Poesien Uret,
eller rettere man hidse den ikke for længe, at det ikke ender med,
at den aristophanisk tager den første den bedste af Pølsehand-
lerne og gjør til Helt. Paa anden Maade begeistres Poesien
ikke ved Banden og Trumfen i Bordet.
S. Kierkegaard V1. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
