Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
med Verden, men idet den skal reflectere sig i Judividualiteten·
Problemet er saa dialektisk, at det at Kjærligheden støder an
saaledes, ogsaa kan friste til det omvendte Udtryk: er da Kjær-
ligheden given. Er det nu ikke en religieus Collision, saa er
Problemet slet ikke til uden som Passiar; thi det Poetiske er
herligt, det Religieuse endnu herligere, men hvad der er der-
imellem er Passiar, hvor meget Talent der end ødsles derpaa.
Kjærligheden støder nu an, eller det forekommer Jndividet
saaledes-, og han udsiger om sig selv, at han har en ulykkelig
Kjærlighed Jeg udtrykker mig aldeles dubitativt og har ikke
den Lidenskab, som min Ridder, men jeg søger at forstaae ham.
Digteren vilde nu spørge ham: ,,hvad er der da til Hinder, er
det grusomme Forældre, der skulle formildes, er det Familie-
had der skal udsones, er det en pavelig Dispensation, der skal
tilveiebringes, en Anden, der skal skaffes bort, eller ak jeg maa
vel sørge over mig selv og min Stilling, er det en Skjærv jeg
skal tilkaste Dig, behøver Du Penge for at blive lykkelig, nu
vel — med mindre Du i de fire første Tilfælde hellere vil, saa
gjør jeg Dig ulykkelig, men til Helt.« Den Paagjeldende svarer
Nei. Da vender Digteren sig bort og siger: ja min kjære Ven
saa elsker Du ikke. Poesien er villig til at gjøre Alt for Elskov,
villig til at forskjønne den lykkelige, villig til at besynge den
ulykkelige, men i sin elskelige Naivetet maa den vide Eet sikkret:
Elskoven, at den ikke efter at have gjort Alt pludseligen skal
opdage, at det var forgjeves, fordi der var andre Hindringer.
For at fastholde Opgaven maa man bestandigt gjøre Dob-
beltbevcegelser. Enhver, der ikke kan det og ikke kan det med
Lethed, seer slet ikke Opgaven, og Held ham da, om han ikke
har tabt sin Glæde ved Poesien. Men kan han gjøre det, saa
veed han ogsaa, at den uendelige Reflexion er ikke noget Frem-
medartet, men er Umiddelbarhedens Gjennemsigtighed for
sig selv.
Antages Kjærligheden at have lykkeligt gjennemgaaet den
uendelige Reflexion, saa er den noget Andet, saa er den reli-
gieusz strander den underveis, saa strander den paa det Reli-
28Y«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
