Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
op. — J lliniddelbarheden er bestandigt det Ene, og den høieste
Form af Sammenhæng er, at naar det Ene har været følger
det Andet. J Pheedon udvikler Socrates saa skjønt og i en anskue-
lig Situation (thi man seer ham siddende og med Velbehag
gnide det Been, hvoraf Lænken var tagen, ved hvis Bort-
tagclse han nu fornemmer Velbehag, medens den smertede
ham, da den var der) denne Succession med Hensyn til et
Sandseindtryk: det Behagelige og det Ubehagclige, og mener
det havde været en Opgave for Æsop at digte en Fabel derom,
hvorledes Guderne, da de ikke kunde forene disse stridige Magter
paa anden Maade, havde knyttet dem sammen ved Endepunks
terne. Soerates indrømmer saaledes vel, at det Behagelige og
Ubehagelige er ikke paa eengang, men i hans ironiske Bevidst-
hed er der en negativ Eenhed deraf. Poesiens Modsætninger
ere ligeledes kun afløsende hinanden. Socrates’s Død vilde
den derfor aldrig kunne opfatte. Her er Alt gjort færdigt, og
dog vilde Poesien kun kunne vælge den ene Side, her vel det
Tragiske. J det Høieste vilde den tilveiebringe en comisk Mod-
sætning, skjøndt dette maaskee ikke er let. Man kan ikke negte,
at Xantippc gjør en comisk Figur med fin Skrigen og Larmen,
at hendes Adfærd erindrer om mangen arrig Enkes sønder-
knuste Avertissement om den Afdvde, man kan heller ikke negte,
at Soerates ironisk nok lader falde en comisk Belysning derover,
naar man seer Xantippe med samt sin Ømhed og den i mange
Aar opsparede for et saadant høitideligt Øieblik gjemte skrigende
Rørelse blive transporteret ud ad Døren, men denne Mod·
sætning vilde være lidt uretfærdig og ikke tilstrækkelig Bedre
vilde det maaskee være i phantastisk Stil at danne et Chorus
as en vis Klasse Philologer, hvis ,,taarcdrivende« Betragt-
ninger over dette Dydsmonster af et Menneske og hans Mar-
tyrdød danne en god Modsætning til Sokrates’s hele Anskuelse.
Men saa vilde igjen det Historiske svinde bort. Selv Soceates’s
Venner ere videre end Poesien kan gaae; thi Pheedon siger
selv, at han som Vidne til hiin Begivenhed befandt sig i en
underlig Tilstand, i en usædvanlig Blanding af Glæde og Sorg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
