Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
at mærke, at han ikke faaer en Virkelighed at see, thi saa er
han hjulpen. Derfor har jeg flere Gange ladet ham see hende
igjen. Men med disse Gjensyn har det et eget Sammenhæng
Fra sit Standpunkt seet ganske conseqvent mener han, at skylde
Uendeligheden i hende ikke at forstyrre med indblandende halve
Skridt. Man seer strax, han har med sig selv alene at gjøre,
og hende ikke udenfor sig som en Virkelighed, thi saa vilde
Bedraget igjen komme frem. For altsaa ikke at forstyrre Uende-
ligheden i hende, hexer han sig ind i en rædsom Uddoethed eller
Afdgethed Dette er fra hans Standpunkt et ligesaa energisk
Udtryk for hans Kjærlighed som hendes heftige Udbrud var
for hendes. Gjensidigen er dette naturligviis det Forkeerteste,
de kunne gjøre for hinanden.
Altsaa han seer hende igjen. Men netop fordi han for at
tjene hende holder sig selv som en Afdød, har han forhindret
sig i at faae et eneste ligefremt Indtryk. Her er han ifærd med
at blive normal, Aberrationen ligger i, at han dog med hele
sin Lidenskab bekymrer sig derom. Han faaer aldrig nogen
Begivenhed i Forhold til hende eller et ligefremt Forhold til
en saadan, aldrig nogen Vished, men vedblivende med hele
sin Lidenskab at bekymre sig derom tilegner han sig Alt selv
det Ubetydeligste, og stort mere faaer han ikke, ved dialektiske
Anstrængelser-k)· Dette vil sige, han kommer mere og mere
til at fordybe sig i sig selv.
Hvad nu Gjensynene angaaer, da bevise de ham faktisk
Intet. De Slutninger, han gjør, vil ingen Anden end han gjøre;
O) Hvor anstrængende en saadan Existents maa være, seer jeg deraf,
at det allerede er anstrængende i Tanken at construere den, at man ikke paa et
enkelt Punkt, i et Comma glemmer hans dialektiske Vanskelighed. J et Stykke
as Midnat 13. Febr. kunde der godt have staaet istedenfor den dialektiske
Vidtloftighed disse Ord: ,,Lægeskjonnet lyder paa, at hun besindet sig vel.«
Af Bogens faa Læsere havde de skyndsomme Intet mærket, selv as de faa
stjonsomme havde maaskee kun en enkelt spurgt: hvorledes faaer han en saa-
dan umiddelbar Efterretning, saa maa han jo have spurgt Nogen, og hans
anstrængede Lidenskabelighed har dog ikke forhindret ham i at gjøre hvad
han jo i Mulighedens Form maatte ansee for det Forfærdeligste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
