Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
al den Bleghed, han seer, troer jeg slet ikke paa, og har mange
andre Forklaririgsgrunde· At det var 3die Gang han en Ons-
dag saae hende paa Hauserpladsen vilde Jngen have opdaget
i hans Sted, end mindre slutte as et Tilfælde hvad han slutter-
Selv Gjensynet i Kirken er ikke Noget at holde sig til, og han
veed egentligen slet Intet. Det mærker han nok selv, men fra
hans Standpunkt er det conseguent, at lade Forstanden fare.
Han gjør det for at Ere hende, af Stolthed paa hendes Vegne,
men paa samme Tid hænder der ham noget Andet, han for-
dyber sig mere og mere religieust i sig selv, Jndlod han sig
med hende, saa har han igjen sin Forstand, og den religieuse
Fremadskriden er forhindret. Dette seer han ikke selv, han gjor
det for at hævde hende. — Disse Gjensin svare derfor til hans
sjelelige Tilstand, og den Berøring med Virkeligheden, hvor-
ved han blot tangerer den i Retningen fra den, holder ham i
den Svæven, i hvilken det Religiense skal consolidere sig. Han
digter hende nu, men i Kraft as en religieus Idealitet, som
kommer efter Virkeligheden. Som en Elsker i Kraft af en
Idealitet, der ligger for Virkeligheden, seer Skjønheder hos
den Elskede, som ikke ere der, saaledes seer han med Angerens
intenderede Lidenskab Forfærdelser, som ikke ere til. — Her
ligger paa eengang det Gode og det Ualmindelige hos ham,
men ogsaa det Dæmoniske, at han ikke kan komme til Hvile og
til at hvile sig ud i den sidste religieuse Beslntning, men bestan-
digt holdes i Spændingen· Hun afgjor hans Skjebne, siger
han, det er sandt; men det Usande er, at hun afgjor den, thi
den er afgjort. Det at han forbliver in suspenso er paa een-
gang et lidenskabeligt Udtryk sor hans Sympathi for hende,
men ogsaa det Dcenioniske.««) Han skal vel blive in snspenso
eller paa Qnskets Spidse, som han siger, men paa samme Tid
O) Saaledes maa ethvert Skridt betragtes, han gjør for at hjælpe hende.
Men i det sidste, som han selv anseer for en Svaghed, er han ophoiet i sin
Lidelse, da han, i det cieblik, hvor Forstanden maa sige nn synes Alt at blive
godt, reent smnpathetisk synker sammen ned den Tanke, at hun lnn er endeligt
helbredet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
