- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
451

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

451

i sig selv. Dette er Jndesluttethedens abstrakteste Form, naar
den er et høiere Livs Anticipation i Mulighedens Fortættelse.
Derfor siger han aldrig, hvad hans Indesluttethed indeholder,
men kun at den er der. Fra dette Mulighedens Standpunkt
kan der skrides frem til religieus Gjennemsigtighed; det er det,
han skal. Men det veed han ikke, og aner mindst, at Veien gaaer
igjennem de Forfærdelfer, at opgive sit Forhold til hende, fordi
det er et Misforhold. Havde han ikke i sig selv fundet Kraft
til Fortvivlelsens Beslutning, havde han ikke, uden at forstaae,
hvilken Betydning det havde for ham selv, eller rettere uden
at forstaae Andet, end at det var hans Undergang, fundet Styrke
dertil i sympathetisk Begeistring for hende, hvad enten hun nu
forstod det eller ikke, havde hun seiret: faa havde han været
tabt. Jndesluttethedens Udviklings-Proces havde været standset,
han var bleven handlende i Forhold til fin Indesluttethed,
havde sluttet den af, gjemt den som en fix Jdee i sit Indre,
maaskee i Sindssvaghedens stille Form, maaskee endog i en Skylds
Form, thi disse tvende Former ere de væsentlige for den con-
soliderede Indesluttethed — Han fik hendes Liv paa sin Sam-
vittighed, det hjalp ham og vil hjælpe ham: hun havde hele
hans Aands-Existents paa sin Samvittighed; det har hun aldrig
dromt om.

For at belyse hans Indesluttethed har jeg ladet løbe ind
i Dagbogen nogle Opsatser, hvor han ligesom famler efter et
Udtryk for fin egen Indesluttethed. Directe udtrykker han sig
aldrig, det kan han ikke, men indirecte. De maae derfor ogsaa
forstaaes indirecte. En af dem hedder: en Mulighed, den for
ham afgjørende Kategori, som derfor maatte forfølges til en
Yderlighed. Den ender med, at det var en Indbildning, en
Feberdrom med Skylden. Han famler her efter Synden. Havde
han havt en Synd paa sin Samvittighed, havde jeg tænkt mig
ham saaledes, saa havde det været langt lettere at klare ham
ud deraf; men saa havde det hele Anlæg heller ikke udviist det,
som jeg vil have.

2) Han er tungsindig — hun livsglad. Men er

29’«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free