Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
Man tyer nu her igjen til det Historiske. Forbilledet stilles frem,
og nn siger Taleren det er vist, for det er historisk, og den
troende Menighed troer Alt, endog at Taleren veed, hvad han
selv siger.
For at fatte Idealiteten maa jeg kunne løse det Historiske op
i Idealiteten, eller gjøre, hvad man med et fromt Udtryk siger
om Gud i Forhold til en Døende: klare op for det. Omvendt
kommer jeg ikke ind i Idealiteten ved at gjentage den historiske
Ramse. Den, som derfor ikke i Forhold til det Samme fatter
ligesaa godt Slutningen ab posse ad esse som ab esse ad passe-,
han fatter ikke Idealiteten i dette Samme. Han opfostres kun ved
Indbildninger Idealiteten som det besjelende Prineip bliver
ikke uden videre historisk. Det, der kan overleveres mig, er en
Mangfoldighed af Datu, som ikke er Idealiteten, og saaledes
er det Historiske altid raat Materiale, som nu Den, der tilegner
sig det, veed at opløse i et passe og assimilere sig som et esse.
Der er derfor intet Taabeligere paa det religieuse Gebeet end
at høre det forstandige Spørgsmaal, der spørger, naar der
læres Noget: er det nu ogsaa virkeligt saaledes gaaet til, for
saa vil man troe det. Det, om det virkeligt saaledes er gaaet til,
det er saa idealt som det fremstilles, kan kun eontroleres ved
Idealiteten, men den kan man ikke faae historisk afproppet·
Dette har jeg bragt mig til Bevidsthed ved at danne den
Lidelseshistorie, jeg har udført som et Experiment. Akl hvis
jeg var en navnkundig Forfatter, saa vilde en Læseverden,
der er virksom i Troen, utrcettelig virksom, være i Vaande, thi
den vilde bekymre sig om Bogen, og spørge: men er det nu
ogsaa virkeligt — for saa vil vi nok troe det. Hvad er det den vil
troe? At det er virkeligt. Ia ad den Vei kommer man ikke læn-
gere. Dersom en Taler ikke agter paa dette, saa skal han vel
kunne gjøre dybt Indtryk paa sine Tilhørere, men ogsaa gjøre
det til en satirisk Sandhed over sig selv, hvad Sokrates sagde
om Veltalenheden, at den er en bedragersk Kunst. Io mere det
udl)(rves, at det er historisk og derfor o. s. v., desto mere bedrager
han; og er det et lille Levebrød han har, saa det ikke er værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
