Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
halvt Aar derefter begynder han igjen i sig selv, saaret af hiin
Begivenhed, og nu maa han give tabt. Dette belyser netop det
Religieuse. Den Religieusitet, der faaes ligefrem af Virkelig-
heden, er tvivlsom Religieusitet, det kan godt være æsthetiske
Kategorier, der bruges, og Leoeviisdom, der erhverves; men
naar Virkeligheden ikke har formaaet at knuse, og da Jndividet
falder for sig selv, saa er det Religieuse tydeligere.
Jeg seer nu her i Det, han selv ikke noksom paaagter, atter
Eenheden af det Comiske og det Tragiske, det Comiske er nemlig
ikke at han er en Storpraler, thi saa maatte det være Virkelig-
heden, der gjorde Kaal paa ham, men at han bestaaer i Virke-
lighedens Krise og saa falder for sig selv. Det er en Opgave for
det Æsthetiske, at lade Een, der indbilder sig at være Noget,
blive i Virkeligheden aabenbar i sin Intethed, men har det
Æsthetiske først indrømmet ham, at han i Virkeligheden er stor,
saa har det Æsthetiske ingen høiere Magt over ham og maa
erkjende ham for Helt, men da siger det Religieuse: ja pyt,
lad os see lidt nærmere efter, hvorledes han har det i sig selv.
Mig beskæftiger dette reent græsk. Jeg tænker mig de salige Guder
skabende et saadant Menneske for at have den dialektiske Glædes
Nydelse deraf. De give ham Kræfter i Forhold til Virkelig-
heden, saa han seirer i denne, men da en Inderlighed, i hvilken
han selv løber vild. Han formaaer virkeligt det Store, men saa
snart han har udført det, reduplieerer Begivenheden sig i ham
selv og han falder om. Og jeg tænker mig Guderne sigende til
hinanden: ,,vi skulle dog have Noget for os selv, og dette er end
ikke for Gudinderne, som ikke fatte det, og hvis de fattede det,
ikke ville være uden Medlidenhed, det er ikke til at lee ad som
ad en Digters Opfindelser, hvilke vi beære med vor Latters
Løn, og ikke til at græde over, hvortil vi ogsaa ere villige, naar
det fortjenes, men dette er Ligevægtens dialektiske Nydelse i
Festlighed. Han kan ikke klage paa os, thi vi have jo gjort ham
stor, og egentligen er det kun os Guder, der i samme Øieblik
see hans Jntethed«.
Experimentets quidom seer det ikke saaledes, thi i sin Liden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
