Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
føler han meget godt og dog handler han i sympathetisk Liden-
skab fra sit Standpunkt, og dette er en af Springfjedrene i hans
Lidelse, at han fra sit Standpunkt gjør det Yderste og dog det
Galeste, fordi de ikke have Standpunkt tilfælleds, han dannet
ikke Nabovinkel med hende. Hverken sra hans eller fra hendes
Standpunkt et det Lige for Lige: qvindelig Elskvaerdighed,
Ynde —— og en Aands-Existents i Kraft af det Dialektiske. Hans
mest fortvivlede Anstrængelse nytter Intet, udfylder ikke Mis-
forholdet, thi qvindelig Elskvætdighed hat en Fordring, der
netop fordrer Det, han mangler. Her ligget hans Lidelse. Paa
den anden Side gjelder det Modsatte, at en Aands-Existens i
Kraft af det Dialektiske i Forhold til qvindelig Elskværdighed
maa spørge som Mathematikeren: hvad beviser saa det. Dette gjør
han dog ikke, thi han er ikke i Aandens Ligevægt men i Lidenskab,
og bekymret sig derfor om det Første, og vælger her sin Lidelse.
Lidelse faaet han nok af, men med Hensyn til Lidelse har
det LEsthetiske sine egne Tanker paa Grund af den Udvorteshed,
hvori det ligger. LEsthetiken siger ganske rigtigt, at Lidelsen
selv har ingen Betydning og ingen Interesse, kun naar den
forholder sig til Ideen, beskæftiget den. Dette er en uomtvistelig
Sandhed og derfor ganske rigtigt, at Æsthetiken vrager saadanne
Lidelser som Tandpine og Podagta. Men idet Æsthetiken nær-
mere skal forklare sig om, hvad det er at forholde sig til Ideen,
maa Det atter blive aabenbart, hvad der blev berort i §1, at
det kun et et umiddelbart Forhold, der beskæftiger Æsthetiken,
med andre Ord, at Lidelsen maa komme udenfra, være synlig,
ikke i Jndividet selv. Det et derfor en Betragtning, fom ypper-
ligt udviklet af dygtige Æsthetikere efterhaanden er bleven
Fælledsgods endog for den ringeste Bladsmorer: at ikke enhver
Lidelse beskæftiget æsthetisk, Sygdom f. Ex. ikke.
Dette et aldeles rigtigt, og Resultatet af saadanne Over-
veielser et: den æsthetiske Helt maa fremragende ved sin quantis
tative Disserents i sig selv være i Besiddelse af Betingelserne
for at seire, være sund, være i Kraften o. s. v.; nu komme Van-
skelighederne udenfra. Jeg erindret en lille Poleniik, det blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
