Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
gaaer lige til den modsatte Yderlighed og siger: ,,Halte, Krøb-
linge, Fattige, det er mine Helte, ikke de Privilegerede,« hvilket
vilde være ubarmhjertigt af det Religieuse, der dog er Barm-
hjertigheden selv.
At det forholder sig saaledes med Lidelse fra det religieuse
Standpunkt seet, veed jeg deraf, at jeg kan sætte to Mennesker
sammen, der sige det Samme. Feuerbach, som hylder Sandheds-
Principet, siger, at den religieuse Existents (nærmest den christe-
lige) er en bestandig Lidelseshistorie, han beder En blot at be-
tragte Pascals Levnet; og han har nok. Pascal siger ganske
det Samme: Lidelse er en Christens naturlige Tilstand (ligesom
Sundhed det sandselige Menneskes) og han blev en Christen
og talte af sin christelige Erfaring.
En »Lidelseshistorie« har ogsaa et Forhold til en Læser (kun
agte man de dialektiske Vanskeligheder, som bleve udhævede i §3 og
bragte til Bevidsthed i »Experimentets« Form) ligesom den æsthe-
tiske Frembringelse har det. Om Tragediens Forhold til Tilskuere
ere disse Stamfaderen Aristoteles’s Ord: ckf xzxosu sem Viv-Fost-
Jrssaryomka Myt- Twp rorommy nasJWoceIwy kaste-sank
Som jeg i det Foregaaende ved at tage Udvortesheden bort fra
det Æsthetiske beholdt Principet i det Religieuse, saaledes kunne
disse Ord ogsaa vedligeholdes, men maa forstaaes nærmere.
Meningen hos Aristoteles er let nok. Der forudsættes hos Til-
skueren Afficeerligheden, og til den hjælper Tragedien ved at
vække Hos-Bog og drog men tager da igjen i den saaledes afsi-
cerede Tilskuer det Egoistiske bort, saa han fortaber sig i Heltens
Lidelse, glemmende sig selv i ham. Uden Frygt og Medlidenhed
vil han sidde som en Klods i Theatret, men samler han kun
selvisk Frygt i fig, saa sidder han som en uværdig Tilskuer.
Dette er ikke vanskeligt at forstaae, men allerede her er
jo antydet, at Frygt og Medlidenhed maa være af en bestemt
Beskaffenhed, og at ikke Enhver, der frygter og er medlidende,
derfor kan see en Tragedie. Det reent sandselige Menneske
har slet ikke Frygt for Det, som beskæftiger Digteren, altsaa
han føler hverken Frygt eller Sympathi. Lad ham see en Mand
31«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
