Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
gaae op ad en spændt Linie til Rosenborg Slot, saa frygter
han, og med En, der skal henrettes, har han Medlidenhed. Tra-
gedieng Tilskuer skal altsaa have Øie for Ideen, saa feer han
det Poetiske, og hans Frygt og Medlidenhed renses fra alle
lave egoistiske Bestanddele
Men den Religieuse har igjen et andet Begreb om hvad
der vækker Frygt, og hans Medlidenhed er derfor paa et andet
Sted. Sygdom og Armod beskæftige ikke LEsthetikerem han har
ingen Sympathi med denne Lidelse, han føler intet Fælleds-
skab dermed, som Vdrne etsteds siger, ,,han foler sig sund og har
ikke Lyst til at høre derpaa.« Men al Lægedom, Poesiens som
Religionens-, er kun for de Syge, fordi den kun er gjennem Frygt
og Medlidenhed. Det Sidste skulde Bdrne ikke have sagt; thi her
er allerede det Æsthetiske bestemmet i Forhold til Virkeligheden,
og saa er det Vornerethed eller Forhærdelse ikke at ville vide
af det. Naar det Æsthetifke holdes i sin rene Idealitet, har man
ikke med Sligt at gjøre, det er rigtigt, og Digteren fornærmet
Ingen. Derfor er det en Misviisning af det Religieuse, at vredes
paa Poesien, thi Poesien er og bliver elskelig. Med Tilskueren er det
en anden Sag, naar han er vidende om, at Sligt er til. Det
er naturligviis Dumhed eller feig Forhærdelse, at ville være
uvidende om, at Armod og Sygdom er til, fordi man selv er
sund; thi viser Digteren det end ikke, saa veed dog Enhver, der
har tænkt to sunde Tanker om Tilværelsen, at han næste Øie-
blik kan være i dette Tilfælde Det er ikke urigtigt af Tilskueren
at ville tabe sig i Poesien, det er en Glæde, som har sin Lon, men
Tilfkueren maa ikke forvexle Theatret og Virkeligheden, ikke sig selv
med en Tilskuer, der slet ikke er Andet end Tilskuer ved en Comedie.
J det Religieufe skal der nn igjen gjennem Frygt og Med-
lidenhed virkes til at rense disse Lidenskaber Men Frygten er
bleven en anden, og altsaa Medlidenheden ogsaa. Digteren vil
ikke, at Tilskueren skal frygte, hvad det raae Menneske frygter,
og han lærer ham, at frygte Skjebnen og at have Medlidenhed
med Den, som lider under den, dog maa Gjenstanden være stor
og qvantitativt iøinefaldende-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>