Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
Trommehinden, og Svedens Aftorrelse vækker kun sandselig
Medlidenhed med den Svedende· En religieus Taler, der ikke
bevæget i sig selv taler om sig selv, men ellers om Alt, han tænke
paa Geert Westphaler. Geert kunde netop tale om Alt, vidste
Meget og var meget perfektibel, saa han maaskee havde bragt
det til at vide Alt, et Eneste sik han ikke at vide, at han selv var
en Schwatzer. Dog er Geert angerløs, thi han udgav sig ikke
for religieus Taler.
Den religieuse Taler, der gjennem Frygt og Medlidenhed
renser disse Lidenskaber, gjør ikke det Forbausende, at han i
Talens Løb river Skyerne til Side for at vise Himlen aaben,
Dommens-Dag for Haanden, Helvede i Baggrunden, sig selv
og de Udvalgte triumpherende; han gjør det Simplere, Een-
soldigere, det fattige Kunststykke, der skal være saa saare let:
han lader Himlen være lukket, mener i Frygt og Bæven ikke
sig selv færdig, bøier sit Hoved, medens Talens Dom er over
Tanke og Sinde. Han gjør ikke det Forbausende, der kunde give
hans næste Fremtræden Fordring paa at hilses med Acclama-
tion, han tordner ikke, at dog Menigheden maa holdes vaagen
og frelses ved hans Tale; han gjør det Simplere, det Eenfoldigere,
det fattige Kunststykke, som da skal være saa saare let, han lader
Gud beholde Tordenen og Magten og Æren, taler saaledes,
at om end Alt slog feil, er han dog sikker paa, at der var een
Tilhører, som bevægedes i Alvor: Taleren selv; at om Alt slog
feil, var der dog een Tilhører, som styrket gik hjem: Taleren
selv; at om Alt slog feil og Alle bleve borte, var der dog Een,
som fra Livets vanskelige Forviklinger længtes efter Talens
opbyggelige Øieblik: Taleren selv. Han er ikke rundhaandet i
at udgive as Mundens og Kundskabens Overflødighed, men
nærig paa Opbhggelsens Jndtægtz nøieregnende passer han paa,
at Formaningen binder ham selv, inden den gaaer til nogen
Anden, at Trøsten og Sandheden ikke viger fra ham selv — for
desto ødslere at kunne meddeles. Om Du derfor, siger den Reli-
gieuse, saae ham afsides paa et eensomt Sted, forladt af Alle
og sikker paa, at han ikke udrettede Noget ved at tale, om Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
