- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
489

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

489

vegne mærke Træk, saa mærker den overalt Tryk, Misbrug af
Magten, og veed paa en tilfredsstillende Maade at forklare
Almeenaandens svage Livs Yttringer ikke deraf, at dens Styrke
blot er symptomatisk og i Judbildningen, men deraf, at den
kues af Regjeringerne, omtrent som naar den Stundesløse
forklarer, at han Intet faaer bestilt om Dagen, ikke deraf, at han
er stundesløs, men af de mange Forretninger, der styrte ind
paa ham. Dog nok herom.

Netop fordi det er æsthetisk rigtigt, at alt Selvplageri er
comisk, saa gjør man psychologisk vel i under Virkelighedens
Forhold at bruge den comiske Sonde, inden man behandler
Selvplageri paa en anden Maade. Man faaer naturligviis ikke
Patienten strax til at lee ad sin egen fixe Idee, men ved Analogier
rykker man ham nærmere og nærmere Leer han let og bevæge-
ligt af Analogier, saa er det muligt, at man ved et eoup de main
kan overrumple ham. Dog dette kan kun nærmere udføres i
Praxis, men i Praxis er netop intet latterligere end at see reli-
gieufe Kategorier anvendte i dyb og dum Alvor, hvor man
skulde bruge æsthetiske Kategorier i Lune og Spøg — Experi-
mentets quidam har uden at vide af det baaret sig meget rigtigt
ad. Med en uhyre Lidenskab fatter han den Plan, at gjøre hele
hans Kjærligheds-Forhold til en Narrestreg i Pigens Øine
Det, jeg maa lee ad fra mit Standpunkt, er hans uhyre Liden-
skab; ellers har han Ret. Der er ikke altid Livsfare, fordi et
Menneske skriger Gevalt. Havde Experimentets quædam været
tragisk lidende, havde hun forhindret ham i at faae Leilighed
til at bruge Bedraget. Hun havde samlet sig i sig selv og holdt
sig tilbage. Disse ere altid de farlige Phænomener. Jsteden
derfor er hun kommen lige til den modsatte Yderlighed, at
tage Munden saa fuld som det er muligt, at plage sig selv med
at ville være en ulykkelig Elskerinde efter den største Maalestok.
Men netop dette tyder paa, at en comisk Behandling er correct;
thi en ulykkelig Elskerinde efter den største Maalestok hun tier.
Havde hun været holdt i religieufe Kategorier, havde hun heller
ikke handlet saaledes ; hun havde da frygtet for sig selv og derfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free