- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
496

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

496

lykkelig i Elskov, der faaer en Pige, som netop er beregnet paa
at udvikle ham. Saaledes var Socrates lykkeligt gift med Xans
tippez han vilde i hele Grækenland ikke have fundet Magenz
thi Jroniens gamle Stormester behøvede en Saadan for at
udvikle sig. Har Xantippe derfor ofte maattet høre ondt i Verden,
saa troer jeg, at hun tvertimod har den Triumph, at Jroniens
Overhoved, der rager et Hoved over Menneskenes Mængde,
intet Menneske skyldte saa meget som han skyldte Xantippes
Huusholdning, hvor Socrates ironisk disputerede pro summis
in jkonia honoribus og derunder disputerede sig den ironiske
Dygtighed og Ligevægt til, med hvilken han overvandt Verden.
— Saaledes passer Pigen netop for ham, som det bør sig i
Experimentet. Hun er elskelig nok til at bevæge ham, men ogsaa
svag nok til at misbruge sin Magt mod ham. Det er det Første,
der binder ham, det Sidste, som hjælper ham ud paa Dt)bet,
men ogsaa frelser ham. Havde Pigen været mere aandelig be-
stemmet og mindre qvindelig elskværdig, havde hun været meget
høimodig, havde hun som han sad der midt i Bedraget sagt til
ham: Kjære, Du bedrøver mig med din Sviig; jeg forstaaer
Dig ikke, og veed ikke, om Du er letsindig nok til at ville forlade
mig, fordi Du vil ud i Verden, eller Du skjuler Noget for mig
og er maaskee bedre, end Du synes, men dette være som det
være vil, jeg indseer, Du maa have Din Frihed; jeg frygter
for mig selv, om jeg ikke gav Dig den, og jeg elsker Dig dog
for høit til at negte Dig den. Saa tag den, uden nogen Be-
breidelse, uden Vrede imellem os, uden Tak fra Din Side, men
med den Bevidsthed paa min Side, at jeg har gjort det Bedste,
jeg kunde: var dette skeet, saa var han knuset; han var sjunkeu
i Jorden af Skamfuldhed, thi med hans Lidenskab kan han ypper-
ligen taale alt Ondt, naar han veed sig bedre, men han kunde
ikke glemme-, at han blev Skuldner til en saadan Høimodighed,
hvis Storhed han netop med dæmonisk Skarpshnethed vilde
opdage. Det havde været Uret mod ham, thi han fra sit Stand-
punkt meente det ogsaa godt. J Experimentet bliver han ikke
vdmyget af et Menneske, men for Gud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free