Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
den Religieuse. J Maximum af Anseelse forvexler han sig
selv og lader sig forvexle med en Prophet og en Apostel. 2) De,
som fra det umiddelbar Ethifke træde i et umiddelbart Forhold
til det Religieuse. For dem bliver Religionen en positiv Pligt-
lære, istedenfor at Angeren er det Ethiskes høieste Gjerning
og netop negativ. Sophisten bliver uforsogt i den uendelige
Reflexion, et Dydsmynster i et positivt Jndbegreb. Her ligger
hans Begeistring, og uden Svig gjør han sig en Glæde af at
begeistre Andre til det Samme. 3) De, som sætte det Meta-
physiske i et umiddelbart Forhold til det Religieuse. Religionen
bliver her Historien, som er færdig, Sophisten er færdig med
Religionen og bliver i sit Maximum Opfinder af Systemet.
—- Det, hvorfor Sophisterne blive beundrede af Menneskenes
Mængde, er, at de høimodigen ikke bekymre sig om sig selv i
Sammenligning med den poetiske Jntuition, i hvilken den ene
fortaber sig, i Sammenligning med den positive Stræben til
et Maal udenfor sig, som vinker den anden, i Sammenligning
med det uhyre Resultat, som den Tredie, ved at sætte det Fær-
dige sammen, erhverver· Men det Religieuse ligger netop i
religieust uendeligt at bekymre sig om sig selv, og ikke om Synerz
uendeligt at bekymre sig om sig selv, og ikke om et positivt For-
maal, hvilket er negativt og endeligt, fordi det uendeligt negative
er den eneste adæquate Form for det Uendelige; uendeligt at
bekymre sig om sig selv, og altsaa ikke mene sig selv færdig,
hvilket er negativt og Fortabelse. — Dette veed jeg, men jeg
veed det i Aandens Ligevægt og er derfor en Sophist som de
Andre, thi denne Ligevægt er en Forsyndelse mod det Reli-
gieuses hellige Lidenskab. Men denne Ligevægt i Eenheden
af det Comiske og Tragiske, der er den uendelige Bekymring
om sig selv i græsk Forstand (ikke den uendelige religieuse Bekym-
ring om sig selv) er ikke uden Betydning for Belysningen af
det Religieuse. J en vis Forstand er jeg saaledes langt fjernere
fra det Religieuse end de 3 Classer af Sophister, der alle have
begyndt paa det, men i en anden Forstand er jeg det nær-
mere, fordi jeg tydeligere seer, hvor det Religieuse er, og alt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
