Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
at en Enkelt drømmer om fremmede Steder, en anden Enkelt
er fortabt i sig selv, en tredie Enkelt sneverhjertet og separatistisk
o. s. v. altsaa at alle disse Enkelte forhindre sig selv i at tage,
hvad der bydes rigeligt, i at finde, hvad der er i Overflod, naar
det søges Den, som slet Jntet vilde foretage sig, kunde dog,
hvis han havde et aabent Øie, føre et nydelsesrigt Liv blot
ved at agte paa Andre; og Den, som ogsaa har sit Arbeide, gjør
vel i at agte paa, at han ikke fængsles for meget. Men hvor
sørgeligt, om de bleve Mange, der gik Glip af hvad der Intet
koster, ikke Betaling for Entreen, ikke Udgifter til Gjestebudet,
ikke Contingent til Selskabet, ikke Uleilighed og Bryderi, hvad
der koster den Rigeste og den Fattigste lige lidt og dog er den
rigeste Nydelse, gik Glip af en Underviisning, som den faaes
ikke af en bestemt Læremester, men af et hvilketsomhelst Men-
neske i Forbigaaende, af en Ubekjendt i Samtalen, af Enhver
i Tilfældets Berøring Hvad man forgjeves har søgt Oplys-
ning om i Bøger, det gaaer der pludseligen et Lys op over ved
at høre en Tjenestepige samtale med en anden Tjenestepige;
et Udtryk, man forgjeves har villet pine ud af sin egen Hjerne,
forgjeves søgt i Ordbøger selv i Videnskabernes, det hører man
i Forbigaaende: en Landsoldat siger det, og han drømmer ikke
om, hvilken Rigmand han er. Og som Den, der gaaer i den
store Skov, forundret over det Hele, stundom river en Green
af, stundom et Blad, stundom bøier sig efter en Blomst, nu
lytter efter et Fugleskrig: saaledes gaaer man blandt Folke-
mængden, forundret over Sprogets vidunderlige Gave, river
nu et, nu et andet Udtryk af i Forbigaaende, glæder sig derved
og bliver ikke utaknemlig nok til at glemme, hvem man skylder
det; saaledes gaaer man mellem Menneskenes Mængde, seer
nu en Yttring af en Sjelstilstand, nu en anden, lærer og lærer
og bliver kun mere lærebegjerlig. Saa lader man sig ikke bedrage
af Bøger, som forekom det Menneskelige saa sjeldent, saa læser
man ikke i Aviser derom; det Bedste ved Yttringen, det Elske-
ligste, det psychologiske lille Træk bliver dog stundom ikke op-
bevaret. — Nogle af mine Landsmænd mene, at Moders-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
