Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1X
om han skulde gjøre en haard eller en blød Dei: nu, er det
da ikke muligt at gjøre en god?«. Det Eneste jeg frygter
er Sensation, især den anerkjendende. Skjøndt Tiden er
frisindet, liberal og spekulativ, skjøndt den personlige Rets
hellige Fordringer forfægtes af mangen dyrebar, med Accla-
mation hilset, Talsmand: synes det mig dog, at man ikke
opfatter Sagen dialektisk nok, thi ellers vilde man neppe
lønne de Udvalgtes Anstrængelser med støiende Jubel, ni
Hurra ved Midnatstid, Fakkeltog og andre forstyrrende
Indgreb i den personlige Ret. Enhver bør, dette synes bil-
ligt, i de tilladelige Ting have Lov til at gjøre hvad ham
lyster. Indgrebet consumeres først, naar det den Ene gjør
vil forpligte den Anden til at gjøre Noget. Enhver Yttring
af Mishag er derfor tilladelig, fordi den ikke griber forplig-
tende ind i en Andens Liv. Bringer saaledes Folkehoben
en Mand et Pereat, saa-er dette slet intet Indgreb i hans
Frihed; han opfordres ikke til at gjøre Noget, der kræves
Intet af ham, han kan uforstyrret blive siddende i sin Stue,
ryge sin Cigar, sysle med sine Tanker, spøge med den Elskede,
gjøre sig magelig i sin Slaabrok, sødt sove paa sit grønne
Ore — ja, han kan endogsaa være ude, thi hans personlige
Tilstedeværelse er aldeles ikke fornøden Anderledes med et
Fakkeltogz er den Feirede ude, maa han strax hjem, har han
lige tændt en velsmagende Cigar, maa han strax lægge den
fra sig, er han gaaet i Seng, maa han strax op, faaer neppe
Tid til at tage Buxerne paa, og maa saa barhovedet ud under
aaben Himmel for at holde en Tale. Hvad der gjelder for de
fremragende Individualiteter med Hensyn til hine Yttringer
af en Folke-Mængde, det gjelder paa samme Maade for os
Smaafolk i de mindre Forhold. Et litterairt Angreb f. Ex.
er ikke noget Indgreb i en Forfatters personlige Frihed;
thi hvorfor skal Enhver ikke have Lov at yttre sin Mening,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
