- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
4

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4

ad denne Vei at ville qvantitere sig ind i Troen, et
Sandsebedragz at det er en Anfægtelse for den Troende
at ville bekymre sig om saadanne Overveielser, en Anfægtelse,
han af al Magt maa kæmpe mod, bevarende sig i Troens Liden-
skab, at det ikke skal ende med, at det lykkes ham (NB. ved at
give efter for en Anfægtelse, altsaa ved den største Ulykke) at
forvandle Troen til noget Andet, til en anden Art af Vished,
at substituere Sandsynlighed og Garantier, hvilke jo netop
bleve forsmaaede da han selv begyndende gjorde Springets
qvalitative Overgang fra Ikke-Troende til Troende — dersom
dette er saaledes: saa har vel Enhver, der ikke ukjendt med lærd
Videnskabelighed og ikke uden Lærvillighed har forstaaet det
saaledes, ogsaa følt sin betrængte Stilling, naar han i Beundringen
lærte at tænke ringe om sin egen Ubetydelighed ligeoverfor
de ved Lærdom og Skarpsindighed og fortjent Navnknndighed
Udmærkede, saa han atter og atter vendte tilbage til dem søgende
Feilen hos sig selv, og naar han i Mismod maatte give sig selv
Ret. Den dialektiske Uforfærdethed erhverves ikke saa let, og
Følelsen af sin Forladthed, skjøndt man troer at have Ret,
Beundringens Afsked med de tilforladelige Lærere er dens
djscrimen. Det i Form af Jndledning Præsteredes Forhold
til den Dialektiske er at ligne med en Talers Forhold til ham.
Taleren fordrer at faae Lov til at tale, at udvikle sig i et sam-
menhængende Foredrag; den Anden ønsker det jo endog, da
han haaber at lære as ham. Men Taleren har sjeldne Gaver,
har stort Kjendskab til de menneskelige Lidenskaber, har Phan-
tasiens Magt i Skildring, har Forfærdelsen at raade over for
Afgjørelsens Øieblik Han taler da; han river hen; den Hørende
fortaber sig i Skildringenz Beundring for den Udmærkede
gjør ham qvindeligt hengiven, han føler sit Hjerte banke, hans
hele Sjel er i Bevægelse: nu samler Taleren Alvoren og For-
færdelsen i sin Skikkelse, han befaler enhver Indvending at tie,
han stævner Sagen ind for den Alvidendes Throne, han spørger
om Nogen i Oprigtighed for Gud tør nægte, hvad kun den
Vankundigste, den ulykkeligst Forvildede tør nægte; mildt bev æget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free