Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Noget, men fremfor Alt han haaber paa Slutningens for-
klarende Gjenskin over det Hele. Og han er færdig med Bogen,
men har ikke fundet Problemet fremsat. Og dog har den unge
Dialektiker hele Ungdommens sværmerske Tillid til den Navn-
kundigez ja som en Pige, der kun har et eneste Ønske, at blive
elsket af Een, saa ønsker han kun Eet, at blive Tænker; ak, og
denne Navnkundige har det jo i sin Magt at afgjøre hans Skjebnez
thi forstaaer han ikke ham, saa er den Unge forkastet, saa har han
lidt Skiberd paa sit eneste Ønske. Derfor tør han endnu ikke
betroe sig til Nogen og indvie ham i sin Ulykke, i sin Skjendsel,
at han ikke forstaaer den Navnkundige· Altsaa han begynder
forfra, han oversætter i sit Modersmaal alt Vigtigere for at
være sikker, at han forstaaer det og at han ikke overseer Noget,
og derved muligen Noget om Problemet (thi at dette slet ikke
skulde findes, kan han aldeles ikke forstaae); han lærer Meget
udenad, han optegner Tankegangen, han tager den med sig
overalt, syslende med den, han river det Optegnede i Stykker,
og optegner atter: hvad gjør man ikke for sit eneste Ønskes Skyld!
Saa er han anden Gang kommen til Enden, men ikke Proble-
met nærmere Saa kjøber han et nyt Exemplar af den samme
Bog for ikke at forstyrres af mismodige Erindringer, reiser til
et fremmed Sted for at kunne begynde med friske Kræfter —
og hvad saa? Saa bliver han saaledes ved, indtil han tilsidst
lærer den dialektiske Uforfærdethed. Og hvad saa? Saa lærer
han at give Keiseren hvad Keiserens er: den Navnkundige sin
Beundring, men ogsaa at fastholde sit Problem trods alle Navn-
kundigheder·
Den videnskabelige Jndledning distraherer ved sin Em-
dition, og Sagen faaer det Udseende, som var Problemet fremsat
i det Øieblik da den lærde Forsken havde naaet sit Maximum,
o: som var den lærde og critiske Stræben hen til Fuldkommen-
hed den samme som den hen til Problemet; det rhetoriske Fore-
drag distraherer ved at intimidere Dialektikerenz den syste-
matiske Tendents lover Alt og holder slet Intet. Problemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
