- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
28

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

ymtet om, at det egentligen var Lessing, Grundtvig skyldte
denne Jdee, uden dog at skylde ham det Magelose ved den,
saa Grundtvigs Fortjeneste vilde blive at forvandle et med
findrig Kløgt, med sjelden skeptisk Forfarenhed, med fiin Dialek-
tik problematisk henstillet lille socratisk Tvivlsmaal til en evig,
mageløs, verdenshistorisk, absolut, himmelraabende og soleklar
Sandhed. Men selv antaget, at der var et Forhold fra Pastor
Grundtvigs Side, hvilket jeg dog slet ikke antager, da den mage-
lose Opdagelse i sin magelgse Absoluthed har umiskjendeligt
Præg af grundtvigsk Oprindelighed: det vilde dog være en
Uretfærdighed, at sige det var et Laan fra Lessing, da der i
alt det Grundtvigske ikke er det Mindste, som erindrer om Les-
sing, eller som Forstandens Stormester uden en mageløs Resig-
nation kunde gjøre Fordring paa som sin Eiendom. Havde man
endda sagt, at den kloge, dialektiske Mag. Lindberg, den mage-
lgse Opdagelses talentfulde Generalprocureur og Værge, muligen
skyldte Lesfing Noget: det lod sig høre. J ethvert Tilfælde
skylder Opdagelsen Lindbergs Talent meget, forsaavidt den
ved ham fik Form, blev tvungen ind i dialektisk Holdning, blev
mindre hiatisk, mindre mageløs — og mere tilgængelig for den
sunde Menneskeforstand.

Dette havde da Grundtvig rigtigt indseet, at Bibelen
umuligen kunde holde igjen mod den indtrængende Tvivl, men
han havde ikke indseet, at Grunden var, fordi Angrebet og For-
svaret begge ligge i en Approximeren, der i fin evindeligen fort-
satte Straeben ikke var dialektisk for en uendelig Afgjørelse,
hvorpaa man bygger en evig Salighed. Da han ikke var dialek-
tisk opmærksom herpaa, maatte det være ved et reent Slumpe-
træf, at han virkeligen kom udenfor de Forudsætninger, indenfor
hvilke Bibel-Theorien har fin store Fortjeneste, sin ærværdige
videnskabelige Betydning Men et Slumpetræf er utænkeligt i
Forhold til det Dialektiske. Forsaavidt var det fandsynligere,
at han med fin Kirke-Theorie kom til at blive indenfor de samme
Forudsætningen quemsord mod Bibelen, hvormed han virkelig
i fin Tid forargede de ældre Lut·heranere, quemsord og Magt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free