- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
47

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

eet Ord for at det kan vorde tydeligt, hvis Nogen misforstaaer
mange af mine Yttringer, at det er ham der vil misforstaae
mig, medens jeg er uden Skyld. Ære være Speculationen,
priset Enhver, der i Sandhed sysler med den. At nægte Spe-
culationens Værd (om man end kunde ønske at Vexelererne i
Forgaarden o. s. v. bleve forjagne som Vanhellige) vilde i mine
Øine være at prostituere sig selv, og især taabeligt af Den, hvis
meste Liv efter fattig Leilighed er helliget til dens Tjeneste,
især taabeligt af Den, der beundrer Grækerne Thi han maa
jo dog vide, at Aristoteles, naar han afhandler, hvad Lyksalig-
hed er, sætter den høieste Salighed i at tænke, mindende om
de evige Guders salige Tidsfordriv i Tænkning Han maa frem-
deles have baade Forestilling om og Ærbødighed for den Viden-
skabeliges uforfærdede Begeistring, hans Udholdenhed i Ideens
Tjeneste. Men for den Speculerende kan Spørgsmaalet om
hans personlige evige Salighed slet ikke komme frem, netop
fordi hans Opgave bestaaer i mere og mere at komme bort
fra sig selv og blive objektiv, og saaledes forsvinde for sig selv
og blive Speculationens skuende Kraft. Alt Sligt veed jeg endda
ganske god Beskeed om. Men see, de salige Guder, hiint Spe-
culantens store Forbillede, de vare jo heller ikke bekymrede for
deres evige Salighed. Saaledes kom derfor Problemet slet
ikke frem i Hedenskabet. Men at behandle Christendommen
paa samme Maade, er jo blot at forvirre. Da Mennesket er en
Synthese af det Timelige og det Evige, vil den Speculationens
Salighed, Speculanten kan have, være en Illusion, fordi han
i Tiden vil være blot evig. Deri ligger Speculantens Usandhed.
Høiere derfor end denne Salighed er den i Lidenskab uendelige
Jnteresse for sin personlige evige Salighed. Den er høiere
netop fordi den er sandere, fordi den bestemt udtrykker Syn-
thesen.

Saaledes forstaaet (og i en vis Forstand vilde det end ikke
behøve at oplyses, om den uendelige Interesse for sin evige
Salighed er noget Høiere, thi Hovedsagen er blot at den er
det Omspurgte) vil det Comiske let vise sig i Modsigelsen. Sub-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free