Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Dem, der saa uendeligt gjerne vilde sværge in verba magistrj
i den Forlegenhed med Hensyn til ham aldrig at kunne komme
i det eneste dem naturlige Forhold: det sværgendez at han ikke
selv sagde ligefrem, jeg angriber Christendommen, at de Svær-
gende kunde sige: vi sværge; at han ikke sagde ligefrem, jeg vil
forsvare Christendommen, at de Sværgende kunde sige: vi
sværge. Det var en Misbrug af hans dialektiske Kunst, at han
nødvendigviis maatte foranledige dem til at sværge falsk (da
de nødvendigviis maatte sværge), deels naar de svoer, at det
han nu sagde var det Samme, som det han før sagde, fordi
Formen og Jndklædningen var den samme; deels naar de svoer,
at det han nu sagde ikke er det Samme, fordi Formen og Ind-
klædningen er forandret: ligesom hiin Reisende, der under
Eds Aflæggelse gjenkjendte sin Røver i den Uskyldige og ikke
kjendte sin Røver, fordi han kun kjendte Parykken, og derfor
viseligen skulde have indskrænket sig til at sværge paa, at han
kjendte Parykken. Nei, Lesfing var ingen alvorlig Mand, hele
hans Fremstilling er uden Alvor og uden den sande Tilforlade-
lighed, der gjør Fyldest for Andre, som tænke bag efter, dog
uden Eftertanke. Og nu hans Stiill Denne polemiske Tone,
der hvert Øieblik har uendelig god Tid til en Vittighed, og det
endda i en Gjærings-Periode; thi ifølge en gammel Avis jeg
har fundet, skal det dengang akkurat ligesom nu have været en
Gjæringsperiode, som Verden aldrig har seet Magen til. Denne
stilistiske Sorgløshed, der udfører en Lignelse indtil den mindste
Detail, som havde Fremstillingen selv et Værd, som var der
Fred og Tryghed, og det uagtet maaskee Bogtrykkerdrengen
og Verdenshistorien, ja den hele Menneskehed ventede paa,
at han skulde blive færdig. Denne videnskabelige Ørkesløshed,
der ikke lystrer Paragraph-Normativet. Denne Blanding af
Spøg og Alvor, som gjør det umuligt for Trediemand med
Bestemthed at vide, hvilket der er hvilket — det skulde da være,
at Trediemand vidste det ved sig selv. Denne Underfundighed,
der maaskee endog stundom lægger falsk Accent paa det Lige-
gyldige, at den Vidende netop saaledes bedst maa fatte det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
