Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
dialektisk Afgjørende, og Kjætterne ikke faae Noget at rende
med. Denne Fremstillingsmaade, der ganske tilhører hans Indi-
vidualitet, der srisk og vederqvægende baner sig sin egen Vei,
og ikke udaander i et Mosaik af Stik-Ord og autoriserede Tale-
maader, og Samtidiges Vendinger, der under Gaaseøine for-
raade En, at den Skrivende følger med Tiden, medens Les-
sing sub rosa betroer En, at han følger med Tanken. Denne
Fisfighed med hvilken han drillende bruger sit eget Jeg, næsten
ligesom Socrates, frabedende sig Compagniskab eller rettere
sikkrende sig derimod, naar det er i Forhold til den Sandhed,
hvor Hovedsagen netop er at være ene derom, uden at ønske
Mennesker med sig for Triumphens Skyld, da her ingen er at
vinde, det skulde da være Uendelighedens Spøg at være Jntet
for Gud, uden at ønske Mennesker om sig i den eensomme Tænk-
nings Livsfare, da denne jo netop er Veien. Alt Dette er det
Alvor? Er det Alvor, at han væsentligen bærer sig eens ad
mod Alle, om end i Formen forskjelligt, at han unddrager sig
ikke blot Fanatikeres dumme Forsøg paa at indrullere ham i
det positive Sociale og illuderer deres taabelige Anmasselse,
naar de ville excludere ham, men at endog den ædle Jacobis
begeistrede Veltalenhed Jntet formaaer over ham, at han ikke
røres ved Lavaters elskelige eenfoldige Bekymring for hans
Sjel? Er det en alvorlig Mands Udgang as Livet, at hans sidste
Ord er ligesaa gaadefuldt som alt det Øvrige-M at den ædle
sk) Saaledes skal jo Hegel ogsaa være død med de Ord, at Jngen forstod
ham uden Een, som misforstod ham; og naar Hegel har gjort det Samme,
saa kunde det maaskee tjene Lessing til Gode. Ak, men der var en stor For-
skjel. Hegels Udsagn har strax den Skavank, at det er et ligefremt Udsagn
og saaledes aldeles uadæqvat for en saadan Misforstaaelse, og beviser til-
strækkeligt, at Hegel ikke har kunstnerisk existeret i Dobbelt-Reflexionens
Svigefuldhed. Dernæst, at Hegels Meddelelse i de samfulde sytten Bind
er ligefrem Meddelelse; har han da Ingen fundet, der har forstaaet ham,
saa bliver det værst for Hegel. En anden Sag vilde det være med Socrates
f. Ex., der kunstnerisk havde indrettet hele sin Meddelelses-Form paa at blive
misforstaaet. Som dramatisk Replik af Hegel i Dødsøieblikket, betragtes
hiint Udsagn as Hegel bedst som en Vildelse, en Tankeloshed, der nu i Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
