- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
74

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

Text. Paa den Maade fritages man for exeqverende at blive
opmærksom paa de anstrængende Vanskeligheder, som det
simpleste Udsagn om det at existere qua Menneske indeholder,
medens man som positiv Tænker veed Besked om Verdens-
historien og vor Herres Privatissimer.

Den der er Existerende er bestandigt i Vorden; den virke-
ligen existerende subjektive Tænker eftergjør bestandig tænkende
denne sin Existents og sætter al sin Tænken i Vorden. Det er
hermed som med at have Stiil, kun Den har egentlig Stiil,
der aldrig har noget Færdigt, men hver Gang han begynder
,,rører Sprogets Vande«, saa det meest dagligdagse Udtryk for
ham bliver til med nyfødt Oprindelighed

Saaledes bestandigt at være i Vorden er Uendelighedens
Svigefuldhed i Tilværelsen Den kunde bringe et sandseligt
Menneske til Fortvivlelse, thi man føler dog bestandigt en Trang
til at have noget Færdigtz men denne Trang er af det Onde
og maa forsages. Den idelige Vorden er Jordlivets Uvished,
hvori Alt er uvist. Dette veed jo ethvert Menneske, siger det
engang imellem især ved en høitidelig Leilighed ikke uden Sveed
og Taarer, siger det ligefrem og rører sig selv og Andre — og
viser i Gjerningen, hvad han allerede viste i Udsagnets Form,
at han ikke forstaaer hvad han selv siger-Z) Lucian lader i Under-
verdenen Charon fortælle følgende Historie: en Mand stod i
Oververdenen og talte med en af sine Venner, hvem han ind-

k) Det, hvorpaa man kjender den gjennemdannede Jndividualitet er,
hvor dialektisk den Tænkning er, i hvilken han har sit daglige Liv. At have
sit daglige Liv i Uendelighedens afgjørende Dialektik og dog blive ved at
leve: det er Kunsten. De fleste Mennesker have til daglig Brug magelige
Categorier, og kun ved høit-idelige Leiligheder Uendelighedens, det er, de
have dem aldrig. Men til daglig Brug at have Uendelighedens Dialektik
og existere i den, er naturligviis den høieste Anstrængelse; og atter er den
høieste Anstrængelse fornøden, for at Øvelsen ikke svigefuldt istedetfor at
øve En i at existere deri narrer En ud deraf. — Det er bekjendt nok, at en
Kanonade gjor, at man ikke kan høre; men det er ogsaa bekjendt, at man ved
at holde ud kan høre hvert Ord ligesom naar Alt er stille. Saaledes er ogsaa
den ved Reflexion potenserede Aands-Existents.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free