- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
75

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

75

bød til at spise hos sig lovende ham en sjelden Ret. Vennen
takkede for Jndbydelsenz da sagde Manden: men lad det nu
endeligen være bestemt, at Du kommer.’ Bestemt, svarede den
Jndbudne. Saa skiltes de ad, og en Tagsteen faldt ned og slog
den Jndbudne ihjel — er det ikke til at lee sig ihjel over, føier
Eharon til. Sæt den Jndbudne havde været en Taler, der
maaskee Øieblikket iforveien havde rørt sig selv og Andre ved
at tale om: at Alt er uvist! Thi saaledes tale Menneskene: i
eet Øieblik veed de Alt, og i samme Øieblik veed de det ikke.
Og derfor ansees det for Daarskab og Særhed at bryde sig
derom og om Vanskelighederne, fordi jo Enhver veed det. Hvad
nemlig ikke Enhver veed, hvad der er Differents-Viden, det er
herligt at bekymre sig derom; men hvad Enhver veed, hvor
altsaa Forskjellen er den Narrestreg, hvorledes han veed det,
det er spildt Umage at bryde sig om — man kan heller slet
ikke blive vigtig derved. Sæt den Jndbudne havde svaret i Kraft
af Uvisheden, hvad saa? Saa vilde hans Tale ikke have været
ulig en Afsindigs, om den dog ikke vilde være bleven bemærket
af Mange, thi det kan jo siges saa svigesuldt, at kun Den, som
selv er fortrolig med saadanne Tanker, opdager det. En Saadan
anseer det da heller ei for Assindighed, hvilket det og ikke er,
thi medens Udsagnet i Spøgen maaskee slynger sig snurrigt
ind i det Øvrige, har den Talende maaskee privatissime et
Stævnemøde med Gaden, der netop er tilstede saasnart Alts
Uvished er tænkt uendeligt. Derfor kan Den, som virkeligen
har Øie for Guden, see ham overalt, medens Den, som kun seer
ham ved overordentlige Leiligheder, egentligen slet ikke seer
ham, men er overtroisk bedragen ved at see et Phantom.

At den subjektive existerende Tænker er ligesaa positiv som
negativ, kan ogsaa udtrykkes saaledes, at han har ligesaa megen
Comik som Pathos. Saaledes som Menneskene i Almindelig-
hed existere er det Eomiske og det Pathetiske fordeelt, saa Een
har det Ene, en Anden det Andet, Een lidt Mere af det Ene,
en Anden lidt Mindre. Men for den i Dobbelt-Reflexionen
Existerende er Forholdet dette: ligesaa megen Pathos, ligesaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free