Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
og dog er det Comisks), netop fordi det i sin Inderlighed er
incommensurabelt for ethvert udvortes Udtryk, især naar man
efterkommer Skriftens Ord, at salve sit Hoved og toe sit
Ansigt naar man faster. Det Comiske er her paa to Maader.
Det forkastelige Comiske vilde fremkomme, naar f. Ex. en boms
stærk Mand træder bedende frem og for at betegne Bønnens
Inderlighed vrider sig i Kraft-Stillinger, der vilde være belæ-
rende, især hvis den Talende var bararmet, for en Kunstner,
der studerer Arm-Musklerne. Bønnens Inderlighed og uud-
sigelige Sukke ere ikke commensurable for det Muskuløse. Det
sande Comiske er, at det Uendelige kan foregaae i et Menneske,
og Ingen, Ingen opdage det paa ham. I Forhold til den idelige
Vorden er det Comiske og det Pathetiske paa eengang i Bøn-
nens Gjentagelse; netop dens Uendelighed i Inderlighed synes
at gjøre en Gjentagelse umulig, og derfor er Gjentagelsen selv
baade til at smile og til at sørge over.
Som den subjektive existerende Tænker selv existerer saa-
ledes, saa gjengiver hans Fremstilling ogsaa dette, og derfor
kan Ingen uden videre tilegne sig hans Pathos. Som de comiske
Partier i et romantisk Drama, saaledes slynger ogsaa Eomiken
sig gjennem Lessings Fremstilling, maaskee stundom paa urette
Sted, maaskee, maaskee ikke ; med Bestemthed kan jeg ikke sige
det. Hauptpastor Goetze er en høist ergötzlich Figur, som Bes-
sing har comisk conserveret for Udødeligheden ved at gjøre
ham uadskillelig fra sin Fremstilling. Det forstaaer sig, det er
forstyrrende, man kan ikke med den Tilforladelighed hengive
sig til Lessing som til Deres Fremstilling, der med ægte spe-
culativ Alvor gjøre Alt ud af Eet, og saaledes have Alt færdigt.
Det, at den existerende subjektive Tænker bestandigt er
stræbende, betyder dog ikke i endelig Forstand, at han har et
Maal, hvortil han stræber, hvor han var færdig, naar han var
kommen derhen; nei, han stræber uendeligt, er bestandigt i
I) Jeg taler ikke her om det tilfældige Comiske, som hvis en Mand
bedende holdt Hatten for Øinene og ikke havde bemærket, at der ingen Pul
var i, og man tilfældigt kom til at see ham Ansigt til Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
