Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Lessing har sagt (S.W. 5teB. p.80), at tilfældige histo-
riske Sandheder aldrig kunne blive Beviis for evige Fornuft-
Sandhederz samt (p. 83) at den Overgang, hvorved man paa
en historisk Efterretning vil bygge en evig Sandhed, er et Spring.
Jeg skal nu gjennemgaae disse tvende Udsagn lidt nær-
mere og sætte dem i Forhold til hiint ,,Smulernes« Problem:
kan man bygge en evig Salighed paa en historisk Viden. Dog
vil jeg først her vinde Plads for en Bemærkning, der kan tjene
til at vise, hvor svigefuld Menneskenes Tænkning er, der er
ligesom Discipelens Læsning: ,,han lader som han læser og
læser ikke endda.« Naar to Tanker staae i et uadskilleligt For-
hold til hinanden, saa, hvis man kan tænke den ene, man eo
jpso kan tænke den anden, da hænder det ikke sjeldent, at der
fra Mund til Mund, fra Slægt til Slægt gaaer en Opinion,
der gjør det let at tænke den ene Tanke, medens en modsat
Opinion gjør det vanskeligt at tænke den anden, ja etablerer
den Praxis, at skeptisere i Forhold til denne. Og dog er det
sande dialektiske Forhold, at Den, som kan tænke den ene, ea
jpso kan tænke den anden, ja eo jpso har tænkt den anden
— hvis han har tænkt den ene. Jeg sigter herved til Quasis
Dogmet om Helvedstraffenes Evighed. Det Problem ,,Smu-
lerne« fremsatte var, hvorledes et Historisk kan blive afgjørende
for en evig Salighed. Naar der siges ,,afgjørende", saa siges
der eo jpso, at idet Saligheden er afgjort, er Usaligheden
ogsaa afgjort, det være nu som sat eller som udelukket. Det
Første skal nu være let at forstaae, det har enhver Systematiker
tænkt, enhver Troende, og vi ere jo Alle Troende, det er en
Smørrebrød at faae et historisk Udgangspunkt for sin evige
Salighed og faae det tænkt. Midt i denne Tryghed og Tilfor-
ladelighed kommer leilighedsviis det Spørgsmaal frem om en
evig Usalighed afgjort ved et historisk Udgangspunkt i Tiden:
see det er vanskeligt, man kan ikke blive enig med sig selv om,
hvilket man skal antage, og man bliver enig om at lade det staae
hen som Noget, man leilighedsviis kan bruge i det populaire
Foredrag, men som er uafgjort — ak, ak, ak, og saa er det jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
