Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
kan forklare Bevægelsen Betræsfende dette Punkt er jeg imid-
lertid saa heldig at kunne henvise til en Mand, der tænker sundt
og er lykkeligt dannet ved Grækerne (sjeldne Egenskaber i vor
Tid!), en Mand, der har vidst at srigjore sig og sin Tænkning
fra ethvert slæbende og krybende Forhold til Hegel, hvis Navn-
kundighed Enhver ellers vil profitere af om ikke paa anden Maade,
saa ved at gaae videre, o: ved at have optaget Hegel i sig; en
Mand, der hellere har villet nøies med Aristoteles og med sig
selv — jeg mener Trendlenburg (Logische Untersuchungen).
Hans Fortjeneste er blandt Andet at have fattet Bevægelsen
som den uforklarlige Forudsætning, som det Fælleds, hvori
Væren og Tænken enes og som den fortsatte Gjensidighed.
Jeg kan her ikke gjøre noget Forsøg paa at eftervise hans Op-
fattelses Forhold til Grækerne, til det Aristoteliske, eller til,
hvad der besynderligt nok, i en vis Forstand, skjøndt kun popu-
lairt, har megen Lighed med hans Fremstilling: et lille Partie
i Plutarchs Skrift om Jsis og Osiris. Det er ingenlunde min
Mening, at den hegelske Philosophie ikke har havt gavnlig Ind-
flydelse paa Trendlenburg, men det Heldige er, at han har
indseet, at det gaaer ikke an at ville sorbedre paa Hegels Byg-
ning, gaae videre o.s.v. (en løgnagtig Maade paa hvilken
mangen Stymper i vor Tid anmasser sig Hegels Celebritet og
lazaronagtigt fraterniserer ham); og paa den anden Side, at
han, ædruelig som en græsk Tænker, uden at love Alt, uden
at ville lyksaliggjøre Menneskeheden, præsterer Meget og lyk-
saliggjør Den, der behøvede hans Veiledning i Kjendskab til
Grækerne
J et logisk System maa Intet optages, som har et Forhold
til Tilværelse, som ikke er ligegyldigt mod Existents Den uende-
lige Overvægt, som det Logiske ved at være det Objektive har
over al Tænkning, limiteres igjen derved, at det subjektivt seet
er en Hypothese, netop fordi det i Birkelighedens Forstand er
ligegyldigt mod Tilværelse Denne Dobbelthed er det Logiskes
Forskjel fra det Mathematiske, der slet intet Forhold har til
eller fra Tilværelse, men kun har Objektiviteten — ikke Objek-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
