- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
99

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99

tiviteten og det Hypothetiske som Eenheden og Modsigelsen,
hvori det negativt forholder sig til Existents.

Det logiske System maa ikke være en Mystifikation, et
Bugtalerie, hvori Tilværelsens Indhold kommer underfundigt
og subrept frem, hvor den logiske Tanke studser og finder, hvad
Hr. Professoren eller Licentiaten har havt bag Øret Stræn-
gere lader sig her dømme imellem ved at besvare det Spørgs-
maal, i hvilken Forstand Categorien er Tilværelsens Abbreviatur,
om den logiske Tænkning er abstrakt efter Tilværelse eller abstrakt
uden noget Forhold til Tilværelse Dette Spørgsmaal kunde
jeg ønske at behandle lidt udførligere paa et andet Sted; og
selv om det ikke blev fyldestgjørende besvaret, er det dog altid
Noget, at der bliver spurgt saaledes.

,8. Begyndelsens Dialektik maa gjøres klar. Det næsten
Morsomme ved den, at Begyndelsen er og atter ikke er, fordi
den er Begyndelsen, denne sande dialektiske Bemærkning har
nu længe nok været som en Leg, der er bleven leget i hegeliansk
Selskab.

Systemet begynder, saa siges der, med det Umiddelbare;
Nogle ere endog, i Mangel af at være dialektiske, oratoriske
nok til at sige det Umiddelbareste af Alt, skjøndt netop den sam-
menlignende Reflexion, der heri indeholdes, kunde blive farlig
for Begyndelsen-M Systemer begynder med det Umiddelbare,
og derfor forudsætningsløst, og derfor absolut, o: Systemets
Begyndelse er den absolute Begyndelse. Dette er ganske rigtigt,
og jo ogsaa tilstrækkeligen blevet beundret. Men hvorfor har
man saa ikke inden man begyndte paa Systemet gjort det andet
lige saa vigtige, netop lige saa vigtige Spørgsmaal, og gjort
sig det tydeligt, og respekteret, hvad der tydeligen ligger deri:

M) Det vilde blive for vidtløftigt her at vise, hvorledes. Ofte lønner
det heller ikke Umagen; thi naar man moisommeligen faaer stillet en Ind-
vending skarpt frem, opdager man ved en Philosophs Tilsvar, at Ens Mis-
forstaaelse ikke var at man ikke kunde forstaae den forgudede Philosophie,
men snarere, at man havde ladet sig overtale til at troe, at det Hele skulde
være noget — og ikke en løs Tænkning skjult af de meest anmassende Udtryk.

78

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free