- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
120

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

historiske Tilværelses Totalitet omdannende optager den Enkeltes
Handling for at forvandle den til noget Andet, som ikke ligefrem
tilhører ham. Hverken ved af yderste Evne at ville det Gode
eller ved med djævelsk Forhærdelse at ville det Onde er et Men-
neske sikkret at blive verdenshistoriskz selv i Forhold til Ulykke
gjelder det, at der hører Lykke til for at blive verdenshistorisk
Hvorved bliver Individet det da? Ethisk seet bliver han det ved
det Tilfældige. Men Ethiken betragter ogsaa som uethisk den
Overgang, hvorved man slipper den ethiske Qvalitet, for higende,
ønskende o. s. v. at forsøge sig i det qvantiterende Andet.

En Tid og et Menneske kan være usædelig paa forskjellig
Maade, men det ·er ogsaa usædeligt eller dog en Anfægtelse,
for meget at omgaaes det Verdenshistoriske, en Anfægtelse, der
let kan føre til, at man, naar man saa engang selv skal handle,
ogsaa vil være verdenshistorisk Ved ideligt betragtende at sysle
med hiint Tilfældige, hiint Accessorium, hvorved de verdens-
historiske Skikkelser blive verdenshistoriske, forledes man let til
at forvexle dette med det Ethiske, forledes let til selv existerende
istedenfor uendeligt at bekymre sig om det Ethiske, usandt,
leflende og feigt at bekymre sig om det Tilfældige. See, derfor
er maaskee Tiden, naar den skal handle, misfornøiet, fordi den
er forvænt ved at betragte; see, deraf maaskee de mange ufrugt-
bare Forsøg paa at blive noget mere end man er ved socialt
at slaae sig sammen, haabende numerisk at imponere Historiens
Aand. Forvænt ved idelig Omgang med det Verdens-historiske
vil man ene og alene det Betydningsfulde, bekymrer man sig
alene om det Tilfældige, det verdenshistoriske Udfald, istedenfor
om det Væsentlige, det Inderste, Friheden, det Ethiske.

Den idelige Omgang med det Verdenshistoriske gjør nemlig
uduelig til at handle. Den sande ethiske Begeistring ligger i
at ville af yderste Evne, men tillige opløftet i guddommelig
Spøg aldrig at tænke paa, om man derved udretter Noget
eller ikke. Saasnart Villien begynder at fkele derefter, begynder
Jndividet at blive usædcligt: Villiens Energie sløves eller den
udvikles abnormt til en usund uethisk lonsyg Higen, der, selv om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free