- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
126

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

Thronen og gjøre en Svinehyrde til min Efterfølger! Hvorfor
høres saa sjeldent dette ,,dersom," dette ,,med mindre-O denne
sidste Deel af Talen, der er den ethiske Sandhed? Thi Sandhed
er det jo — og Kunsten blot den, at være begeistret, som en
anden Forfatter har sagt: at være glad paa de 70,000 Favne
Vands Dyb. Og Den, der selv existerende har forstaaet Livet
saaledes, han tager heller ikke feil af det Verdenshistoriske, der
kun for Spekulationens taagede Blik løber sammen til noget
ganske Andet, som han dybsindigt bliver klog paa bagefter.

Vel siges der, at die Weltgeschichte ist das Weltgericht, og
det Ord: Dom synes at ville gjøre Fordring paa, at Udsagnet
indeholder en ethisk Betragtning af Livet. For Gud er det maaskee
saaledes, fordi han i sin evige Medviden eier det Medium,
der netop er Commensurabiliteten for det Udvortes og det
Indvortes-. Men den menneskelige Aand kan ikke see det Ver-
denshistoriske saaledes, selv naar der frasees Vanskeligheder og
Jndsigelser, hvilke jeg ikke her videre udsørligt vil dvæle ved,
for ikke at distrahere Opmærksomheden fra det Ethiske, men blot
antyde og saa indrømmende som muligt berøre, for ikke at
henvende Jnteressen paa dem.

a) Der maa frasees, hvad allerede blev berørt, at Ad-
gangen til at blive verdenshistorisk er qvantitativ-
dialektisk, at altsaa hvad der er blevet verdenshisto-
risk har gjennemgaaet denne Dialektik Om en saadan
Distinction ikke er for den alvidende Gud, kan ikke trøste den ende-
lige Aandz thi, ja jeg tør ikke sige høit hvad jeg mener, det gaaer
ikke an i det verdenshistoriske nittende Aarhundrede, men Syste-
matikeren tør jeg vel hvidske det i Øret: der er Forskjel paa
Kong Salomon og Jørgen Hattemager — dog ikke mine Ord
igjen. For Gud er den verdenshistoriske Opfattelse gjennem-
virket af og med hans Medviden i det største og det ringeste
Menneskes inderste Hemmelighed i Samvittigheden. Vil et
Menneske indtage dette Standpunkt, saa er han en Nar; men
vil han ikke dette, saa maa han nøies med den Oversigt, der
seer efter de sremragende Punkter; og netop deri ligger, at det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free