- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
131

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

131

det Høiere, de langt større Opgaver: saa viser dette Svar til-
strækkeligt, at det ingen chikaneus Overdrivelse var, thi er det
Andet det Høiere, saa lad os jo før jo hellere begynde, men
Ulykken er, at det nok endnu ikke er opdaget. Og hvad de langt
større Opgaver angaaer, saa lad os tale ganske eenfoldigt derom,
som en Nabo taler med sin Nabo i Astenskumringen. Det almin-
delige Udsagn om, at Opgaven er langt større, er endnu ikke
tilstrækkeligt; først da vilde Udsagnet være opmuntrende for
et fornuftigt Menneske, naar det tillige blev tydeligt, at Divi-
denden for den enkelte Deeltager blev større. Naar saaledes
ude paa Landet, hvor Freden er tilhuse under Løvtagets Skygge,
naar der den lille Familie efter hiin elskelige Konges fromme
Ønske sætter en Hone paa Bordet, og der bliver rigelig nok til
de Faae: er saa dette Maaltid ikke overflødeligt i Sammenligning
med hiint store Maaltid, hvor der rigtignok blev sat en Oxe
frem, men hvor Deeltagerne vare saa mange, at der knap blev
en Mundsmag til Hver især? Eller naar Den, der til daglig Brug
elsker Taushed, skjult finder den gaadefulde Vei til den For-
ladtes Eensomhed, og her finder Tid og Sted til at sige det
korte Ord, der dog vederqvæger ubeskriveligt: frembringer da
en saadan Taler ikke ligesaa stor Virkning eller rettere uendeligt
større end hiin Beundrede, der lønnes med ni Gange Hurra
—- og hvorfor? fordi han bruger Stikordet, som Mængden gider
høre; altsaa ikke fordi han talede viist, thi Støien tillod ingen-
lunde at høre tydeligt, hvad han sagde, men fordi han anbragte
et Ord, som ethvert Fæ kan sige, altsaa fordi han ikke var Taler,
men Bælgetræder.

Den speculative Distraction maa alene psychologisk for-
klares af den idelige Omgang med Verdenshistorien, med det
Forbigangne. Jstedenfor ved ret at være opmærksom paa sig
selv, som Den, der lever i det Nærværende og har det Tilkom-
mende for sig, for saaledes at ledes til psychologisk at kunne
reproducere det individuelle Moment, der kun er en Faktor
med i det Verdenshistoriske, mingelerer man Alt og vil anti-
cipere sin egen Forbigangenhed — for saa at komme til at

Js-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free