Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
kan blive Dig qvit, thi kun i det Ethiske er Din evige Bevidst-
hed: see, det er Lønnenl At være et enkelt Individ, er verdens-
historisk slet Intet, uendelig Jntet — men dog er det et Men-
neskes eneste sande og høieste Betydning, og saaledes høiere
end al anden Betydning, der er Blendværk, vel ikke i og for
sig, men altid Blendværk, hvis den skal være det Høieste
B) Der maa frasees, at den verdenshistoriske
Betragtning som Erkjendelses-Akt, er en Approxima-
tion’1«), underlagt samme Dialektik som enhver Stri-
den mellem Jdee og Empirie, hvilken hvert Øieblik
vil forhindre Begyndelsen, og naar der er begyndt,
hvert Øieblik truer med en Opstand mod Begyndel-
sen. Det verdenshistoriske Stof er uendeligt, og altsaa maa
Grændsen paa en eller anden Maade blive et Vilkaar. Skjøndt
det Verdenshistoriske er noget Forbigangent, er det dog som
Stof for den erkjendende Betragtning ikke færdigt, det bliver
bestandigt til ved ny og ny Iagttagelse og Efterforskning, der
opdager mere og mere eller berigtigende gjør Opdagelser. Lige-
som man i Natur-Videnskaberne, ved at skærpe Jnstrumenterne,
forøger Opdagelsernes Antal, saaledes vil det ogsaa gaae med
det Verdenshistoriske, idet man skærper Iagttagelsens Critik.
O, at jeg paa dette Punkt kunde forraade Lærdom! At
jeg kunde vise, hvorledes den autoriserede og dog valore ind-in-
seoo temmelig tvivlsomme hegelske Anordning af den verdens-
historiske Proces forskylder Vilkaarlighed og Spring, hvorledes
I) Selv om man maatte indrømme Hegel Alt: der er dog et Indled-
ningssporgsmaal, han ikke har besvaret, hvad det overhovedet har at betyde,
at den-verdenshistoriske Betragtning er en Approximati.on· Han har ladet
haant om Schellings intellectuelle Anskuelse (Begyndelsens Udtryk hos S.),
det er sandt; han har selv sagt og det er ofte nok sagt, at hans Fortjeneste
er Methoden; men han har aldrig sagt, hvorledes Methoden forholder sig
til den intellectuelle Anskuelse, om ikke her atter et Spring er fomodent.
Angaaende Methoden og Methodens Begyndelse siges der bestandigt blot,
at man maa begynde paa den og med den. Men er en saadan Begyndelse
ikke et Indfald, saa maa der være gaaet en Reflexion forud, og i denne Reflexion
ligger netop Jndlednings-Spørgsmaalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
