Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Hypothese, at være i det den eneste betryggede Viden, hvor
Viden er betrygget ved noget Andet. Ethisk at ville have med
det Verdenshistoriske at gjøre, er en ethisk Misforstaaelse, som
den sande Videnskab aldrig forskylder. Men medens der overalt
lades ringe om det Ethiske, hvad lærer saa Livet? Som Elskerne
vare faae, som de Troende vare faae, saa ere de sande ethiske
Jndividualiteter vel ogsaa faae. Falstaff siger etsteds, at han
engang havde et ærligt Ansigt, men Aarstal og Dato er flettet
ud. See dette ,,engang" det kan siges paa utallige forskjellige
Maader, alt i Forhold til som Udsletningen var; men dette engang
er dog et afgjørende Ord. Maaskee vil Digteren lære os, at
det er en Sjeldenhed, at der existerer en Jndividualitet, paa
hvem Guddommens evige Præg, der præger sig ud i det Ethiske,
staaer reent og klart og tydeligt som det eengang stod; en Jndi-
vidualitet, for hvem Tiden ikke lægger sig som en Evighed mel-
lem ham og hiint erindrede evige Indtryk, men for hvem selv
det længste Liv ikke er mere end den Dag igaar i Forhold til
hiin Evigheds mægtige Nærværelse; en Jndividualitet (thi lader
os ikke tale æsthetisk, som var det Ethiske en lykkelig Genialitet),
der Dag fra Dag strider tilbage for at vinde hiin Oprindelighed,
der var hans evige Udspring! Hvor sjeldent maaskee en Jndi-
vidualitet, for hvem det Ethiske bevarer hiin hellige Kydskhed,
der uendeligt er utilgængelig for enhver, selv den fjerneste
fremmede Bestemmelse, en Jndividualitet, der bevarer den,
dog nei, lader os tale ethisk, der vinder den, der i Livet vinder
den ethiske Lidenskabs jomfruelige Reenhed, i Sammenligning
med hvilken Barnets kun er en elskelig Spøg! Thi æsthetisk
forstaaet har et Menneske en Oprindelighed, en Rigdom han
endogsaa tør tabe lidt af i Livet, men ethisk forstaaet har han
havt den: vinder han Intet, saa er Alt tabt.
Vil Nogen sige, at dette kun er Declamation, at jeg kun har
lidt Ironi, lidt Pathos, lidt Dialektik at virke med, da vilde jeg
svare: hvad skal Den, der vil fremstille det Ethiske, have Andet?
Skulde han maaskee see at faae det objektivt paa § og geliiufigt
paa Ramse, for ved Formen at modsige sig selv? Jeg troer, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>