Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Menneskes besværede Samvittighed, saa han ønskede sig død
den ene Dag hellere end den anden. Indvendingen nævnes ikke
i vor objektive og dog liberale Tid, der har altfor travlt med
Systemet og med Former til at bryde sig om Menneskeliv.
Indvendingen er denne: hvorledes man, hvis man blot
statuerer Generations- eller Slægts-Udviklingen,
eller dog statuerer den som det Høieste, hvorledes
man da forklarer den guddommelige Ødselhed, der
bruger den uendelige Skare af Jndivider i den ene
Generation efter den anden for at faae den ver-
denshistoriske Udvikling i Gang. Det verdenshistoriske
Drama gaaer uendelig langsomt frem: hvorfor haster Gud ikke,
dersom det blot er det, han vil? Hvilken udramatisk Langmodig-
hed, eller rettere hvilken prosaisk og kjedelig Udtværenl Og
dersom det blot er det han vil: o Rædsel, tyranisk at ødsle Myria-
der Menneskeliv. Men hvad bryder Betragteren sig derom?
Betragteren skimter verdenshistorisk hiint Generationens Farve-
spil, ligeso"m Silde-Stimens i Havet: de enkelte Sild er ikke
stort værd. Betragteren stirrer bedovet ind i hiin Generationens
uhyre Skov, og som Den, der ikke kan see Skoven for lutter
Træer, saa seer han blot Skov, ikke et eneste Træ Han hænger
systematisk Gardiner op, og bruger dertil Folkefærd og Nationer,
enkelte Mennesker er ikke noget for ham; selv Evigheden drap-
perer man med systematisk Oversigt og ethisk Meningslgshed
Poesien ødsler digterisk, og langtfra selv at være fastende tør
den heller ei forudsætte denne Uendeligheden-3 guddommelige
Paaholdenhed, der ethisk-psychologisk ikke behøver mange Men-
nesker, men desto mere Jdee. Hvad Under, at man da endog
beundrer Betragteren, naar han er ophøiet, heroisk nok, eller
maaskee rettere distrait nok til at glemme, at ogsaa han er et
Menneske, et existerende enkelt Menneske! Han stirrer sig ind i
hiint verdenshistoriske Skuespil, han døer og farer hen, Jntet
bliver tilbage af ham, eller han bliver selv tilbage som en Billet,
Controlleuren beholder i Haanden til Tegn paa, at nu gik Til-
skueren· — Er derimod det at blive subjektiv den høieste Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
