- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
148

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

communicere med hinanden): det at bede er jo noget høist
eenfoldigt, man skulde troe det var ligesaa let som at knappe
sine Buxer, og naar der ikke var Andet til Hinder, saa kunde
man snart gaae løs paa det Verdenshistoriske. Og dog, hvor
vanskeligt! Jntellectuelt maa jeg have en aldeles tydelig Fore-
stilling om Gud, om mig selv og om mit Forhold til ham, og
om den Forholdets Dialektik der er Bønnens, at jeg ikke for-
vexler Gud med noget Andet, saa jeg ikke beder til Gud; og ikke
forvexler mig selv med noget Andet, saa jeg ikke beder; og i
Bønnens Forhold bevarer Forskjellen og Forholdet. See, for-
nuftige Ægtefolk tilstaae, at de behøve Aar og Maaneders dag-
lige Samliv for ret at lære hinanden at kjende, og dog er Gud
langt vanskeligere at kjende. Thi Gud er ikke saaledes noget
Udvortes som en Kone er det, hvem jeg kan spørge, om hun
nu er tilfreds med mig; naar jeg i mit Guds-Forhold synes
det er godt, hvad jeg gjør, og ikke passer paa med Uendelighedens
Mistillid mod mig selv, saa er det ligesom Gud ogsaa var sor-
nøiet med mig, fordi Gud ikke er noget Udvortes, men er Uende-
ligheden selv, ikke noget Udvortes, der skjendes med mig, naar
jeg gjør Uret, men Uendeligheden selv, der ikke behøver Skjends-
ord, men hvis Hævn er forfærdelig — at Gud slet ikke er til for
mig, uagtet jeg beder. Og det at bede er tillige en Handling.
Ak, Luther var dog en i denne Henseende forsøgt Mand, og han
skal have sagt: at han aldrig i sit Liv havde bedet en eneste Gang
saa inderligt, at han jo dog derunder havde en og anden for-
styrrende Tanke. Saa skulde man da igjen næsten troe, at det
at bede var ligesaa vanskeligt som at spille Hamlet, hvorom
den største Skuespiller skal have sagt, at han kun en eneste Gang
havde været nærved at spille den godt; medens han dog vilde
anvende al sin Kraft og hele sit Liv paa det fortsatte Studium.
Skulde det at bede ikke være næstendeels ligesaa vigtigt og betyd-
ningsfuldt?

Men saa er jo det at blive subjektiv en meget priselig Op-
gave, som quantum satis for et Menneskeliv. Er jeg end i
den sørgelige Nødvendighed at maatte haste ligesom Loths

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free