- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
149

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149

Hustru: selv det bedste Menneske skal faae fuldt op at bestille.
Skulde jeg i denne Henseende paa nogen Maade kunne tjene
en Enkelt i min Samtid, da vil min Tjeneste indeholde en Hen-
tydning til Parabelen om Træerne, der vilde have Cederen til
Konge for at hvile i dens Skygge; saaledes vil ogsaa vor Tid
have et systematisk Juletræ opreist for at hvile og holde Fyr-
Aftenz men Træerne maatte nøies med Tornebusken· Skulde
jeg, ikke i Qvalitet af Konge, men som ringe Tjener, sammen-
ligne mig med denne, da vil jeg sige: jeg er ufrugtbar som den,
Skygge er der ikke meget af, og Tornene ere spidse.

Altsaa det at blive subjektiv skulde være den høieste Opgave,
der er sat ethvert Menneske, ligesom den høieste Løn, en evig
Salighed, kun er til for den Subjektive, eller rettere vorder til
for Den, som bliver subjektiv. Fremdeles det at blive subjektiv
skulde give et Menneske fuldt op at bestille, saalænge han lever,
saa det ikke skulde hænde den Jvrige, men kun den Stundesløse,
at han blev færdig med Livet, før Livet blev færdigt med ham,
og denne skulde ikke være berettiget til at lade haant om Livet,
men snarere forpligtet til at forstaae, at han nok ikke havde
fattet Livets Opgave rigtigt, da det ellers vilde følge af sig selv,
at den varede saalænge Livet varede, den Livets Opgave: at
leve. Altsaa der skulde, naar Jndividet fattede det som sin høieste
Opgave at blive subjektiv, under Udførelsen deraf vise sig Pro-
blemer, der atter kunde strække til for den Tænkende fuldt saavel
som det Objektive, den Objektive har for fig, han der gaaer
videre og gaaer videre, aldrig gjentager sig selv, foragtende
Gjentagelsens Fordybelse i den ene Tanke, men forbauser
Tiden, naar han først er Systematiker, saa Verdenshistoriker,
saa Astronom, Veterinair, Vandkiger, Geograph o. s. v.

Forunderligt! Men hvorfor skulde det dog ikke strække til,
naar man af hiin socratiske Viisdom, der opdager den egne
Disposition til alt Ondt inden man begynder med at være
færdig som et rart Menneske, lærer at gjøre en lignende Op-
dagelse: at det at blive for hurtigt færdig, er det Farligste af
Alt. Dette er en meget opbyggelig Betragtning, der har en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free