- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
155

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155

Døden overhovedet, det er rigtignok ingen Handling, det er
bare saadan Noget overhovedet, og hvad saadan Noget er, er
i Grunden ikke godt at sige. Men er det at blive subjektiv Op-
gaven, saa er for det enkelte Subjekt det at tænke Døden ikke
saadan Noget overhovedet, men en Handling, thi netop deri
ligger Subjektivitetens Udvikling, at han handlende gjennem-
arbeider sig selv i sin Tænken over sin egen Existents, at han
altsaa virkelig tænker det Tænkte ved at virkeliggjøre det, at
han altsaa ikke tænker et enkelt Øieblik: nu skal Du hvert Øie-
blik passe paa, men at han hvert Øieblik passer paa. Her bliver
nu Alt mere og mere subjektivt, som naturligt er, naar det gaaer
løs paa at udvikle Subjektiviteten. Forsaavidt synes Med-
delelse mellem Mand og Mand at være priisgivet til Løgn
og Bedrag, hvis Nogen vil det; thi et Menneske behøver jo blot
at sige: det har jeg gjort, saa kan vi ikke komme videre. Nu vel,
hvad saa? Hvis han saa alligevel ikke havde gjort det? Ja, hvad
vedkommer det mig, det er værst sor ham selv. Naar der tales
om det Objektive kan man bedre controllerez naar f.Ex. En vilde
sige, at Frederik den Sjette var Keiser i China, saa siger man,
det er Løgn. Naar derimod En taler om Døden, om hvorledes han
har tænkt den og tænkt dens Uvished f. Ex., saa følger endnu deraf
ikke, at han virkelig har gjort det. Ganske vist. Dog gives der
en underfundigere Maade at faae at vide, om han lyver. Man
lade ham blot tale: er han en Bedrager, saa modsiger han sig
selv, netop naar han allerhøitideligst forsikkrer. Modsigelsen ligger
ikke ligefrem, nei, den er deri, at Udsagnet selv i sig selv ikke
indeholder Bevidstheden om det, som Udsagnet liegefremt ud-
siger. Udsagnet selv kan objektivt forstaaet være ligefrem, men
Manden har blot den Feil: han ramsers«). At han tillige sveder

sk) Den fremsatte Tankes reduplicerede Tilstedeværelse i hvert et Ord,
i hver en Mellemsætning, i Digressionen, i Billedets og Sammenligningens
ubevogtede Øieblik det agte man blot paa, hvis man vil gjøre sig den Ulei-
lighed at see efter, om et Menneske lyver — dersom man da passer nøie paa
sig selv; thi Evnen til saaledes at passe paa faaer man ved at holde igjen
paa sig selv, saa faaer man den reent gratis og gider i Almindelighed ikke gjøre
synderlig Brug af den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free