Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
F. Ex. Hvad det vil sige, at jeg skal takke Gud
for det Gode han giver mig? Dette siger Præsten jeg
skal, det veed vi Alle, og naar vi blot passe paa det, saa bliver
der Tid for dem, der ikke maae nøies med de Eenfoldiges ringe
Gjerning i Livet, til at tage sig af Verdenshistorien. For at
gjøre Alt saa let som muligt vil jeg end ikke indvende, at det
dog maaskee tager nogen Tid, nei, jeg antager, for at føie Præsten,
at jeg endogsaa er uendelig villig til at gjøre det, saa jeg end ikke
behøver at calculere den Tid, jeg bruger for fra at være util-
bøielig dertil, hvilket Præsten antager, ved Præstens Formaning
at blive tilbøielig Jeg antager altsaa. at jeg uendelig gjerne
vil takke Gud, mere siger jeg ikke; jeg siger ikke, at det virkeligt
er Tilfældet, at jeg veed det med Bestemthed, thi ligeoverfor
Gud taler jeg altid med Ubestemthed om mig selv, da han jo
er den Eneste, der med Bestemthed veed om mit Forhold til
ham. Allerede denne Forsigtighed i at udtrykke sig om sit Guds-
Forhold indeholder en Mangfoldighed af dialektiske Bestem-
melser, og uden den skal det vel hænde En, hvad der hænder
mange Verdenshistoriske, naar de tale om det Eensoldige, at
de modsige sig selv i hver tredie Linie. Altsaa jeg skal takke Gud,
siger Præsten; og hvorfor? For det Gode, som han giver mig.
Ypperligt. Men for hvilket Gode? Dog vel for det Gode, jeg
kan indsee er et Gode. Holdtl Takker jeg Gud for det Gode,
som jeg kan indsee at være et Gode, saa gjør jeg Nar as Gud,
thi istedenfor at mit Forhold til Gud skulde betyde, at jeg dan-
nedes om i Lighed med ham, danner jeg Gud om i Lighed med
mig. Jeg takker ham for det Gode, som jeg veed er et Gode;
men det jeg veed er det Endelige, altsaa gaaer jeg hen og takker
Gud for, at han har rettet sig efter mit Hoved. Og dog skulde
jeg jo netop lære i mit Forhold til Gud, at jeg Jntet veed med
Bestemthed, altsaa heller ikke om dette er et Gode — og dog
skal jeg takke ham for det Gode, jeg veed er et Gode, hvilket
jeg dog ikke maa vide. Hvad saa? Skal jeg saa lade være at takke,
naar det, der vederfares mig, efter min fattige endelige For-
stand er et Gode, som jeg maaskee har ønsket meget stærkt, og
11««·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
