Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
gjør store Ord, verdenshistorisk og systematisk vil spille Gud
paa Næsen, naar Præster selv i en Fart faae Vrangen vendt
ud af deres Præstekjole for at den dog næstendeels kunde see
ud som en Professor-Kjole, naar man overalt fortæller, at det
Umiddelbare er ophævet, saa er det ikke at fortørne Gaden,
om man spørger disse Høivise, hvad de veed denne eenfoldige
Sag betræfsende. Jeg har læst, hvad Assessoren i Enten —
Eller og i Stadierne paa Livets Vei har skrevet om Ægteskabet,
jeg har læst det nøiagtigt. Det har ikke forundret mig at erfare,
at Mangen, der er i god Gang med Verdenshistorien og Men-
neskehedens Fremtid, har opholdt sig over en Besvarelse, der
først gjør Sagen saa vanskelig, som den er, inden den forsøger
en Forklaring. Dette kan jeg ikke fortænke Assessoren i, ei heller
i hans begeistrede Jver for Ægteskabet, men dog tænker jeg, at
Assessoren, forudsat, at jeg kan faae fat i ham, naar jeg vil
hvidske ham en lille Hemmelighed i Øret, vil indrømme, at
der er Vanskeligheder tilbage. «
Lad saa dette være et Par Exempler. Exempler har jeg
saavist nok af, jeg kan blive ved saa længe det skal være, det skal
nok strække til for mit Liv, saa jeg ikke behøver at gaae over til
Astronomien eller Veterinair-Videnskaben. Exemplerne ere
endogsaa af de lettere. Sagen bliver langt vanskeligere, naar
man vil spørge om det i strængeste Forstand Religieuse, hvor
Forklaringen ikke kan bestaae i at skaffe Uendeliggjørelsen im-
manent tilveie, men i at blive opmærksom paa Paradoxet, og
i hvert Øieblik at fastholde Paradoxet, netop befrygtende aller-
meest en Forklaring, der tog Paradoxet bort, fordi Paradoxet
ikke er en transitorisk Form af det i strængeste Forstand Reli-
gieuses Forhold til den Existerende, men er væsentligen betinget
ved at han er Existerende, saa at den Forklaring, der tager
Paradoxet bort, tillige phantastisk forvandler den Existerende
til et phantastisk Noget, som hverken tilhører Tiden eller Evig-
heden, men saadan Noget er intet Menneske. Lad saa dette være
Exemplerne· Og hvad saa, hvad følger deraf? Intet, slet Jntetz
det er jo mig, der bestandigt siger, at der mellem den Eenfoldiges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
